- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
288

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovelock Ellis: Det spanske folk - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hovelock Ellis
i «T/ie Nineteenth Century»
Det spanske folk.
i sin udsøgte dragt, det skjønne manilasjal og skjørtet, som
rækker til ankelen, lig store, smukke sommerfugle, som de svæver
og svinger og bugter sig i de langsomme, høitidelige bevægelser,
der udmerker de mest karakteristiske spanske danse.
I det nære østen er dansen en rytme af legemet alene, i det
fjerne østen udføres den med armene, i norden med benene. Den
ældste og berømmeligste dansekunst i den vestlige verden er en
rytmisk og harmonisk bevægelse af den hele person, en bevægelse,
hvori legeme og lemmer, ja seiv hoved og øine, alt spiller sin
bestemte rolle. Det er dette fremfor alt, som udmerker Spaniens
danse; aldrig har bevægelsens poesi naaet en større høide. Seiv
nåar dansen bliver, hvad den i sit dybeste væsen ofte virkelig er,
det stiliserede fysiske udtryk for den dybeste menneskelige liden
skab, taber den aldrig sin kyskhed og værdighed i dette sit
forsterkede liv og overskrider heller ikke kunstens grænser.
Det er Spanien alene, som retfærdiggjør Nietzsches ord, at dans
er det høieste symbol paa fuldendt menneskelig virksomhed.
Enhver dansemelodi i Spanien kan være en sangmelodi, og
nåar dansen faar ord, og vi hører den rørende, sælsomme sang,
som er dels maurisk, dels zigøinersk, helt spansk, begynder vi at
forståa, hvorfor dansen har saadan eiendommelig tiltrækning for
alle dem, der fængsles af Spaniens trylleri. I denne døende og
forsømte kunst nåar vi den sidste fæstning, hvori raceaanden har
fundet sit tilhold. Dansen er den sidste legemliggjørelse af
Spaniens aand, gravskriften over dets slore og sørgelige hi
storie.
288

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free