Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Det tragiske i Abels liv - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tragiske i Abels liv.
viste ham vei til, videre universitetsstudierne, det første par
aar med universitetslæreres gavmilde hjælp, senere med
offentlige, store stipendier, hjemme og til udenlandsreise, en
uafbrudt støtte fra allerførste tid hans matematiske geni
traadte frem, som den hele tid gav ham frie hænder til
udelt at ofre sig for sin videnskab ser man tilbage paa
dette, viser det sig klart, at den fæstnede myte om mangiende
forstaaelse, pm vanskeliggjorte udviklingsvilkaar, ja om nød
herhjemme, bør bringes til at forsvinde. Mod den grundløse
myte som det ikke er frit for kaster sit skjær endnu over
Festskriftets Abel-biografj maa stilles det historisk sikre:
at der af et lidet land, under yderst trange kaar, dog skaffe
des ham, en dyrker af en fjern, abstrakt videnskab, fra først
af en vækkende, god uddannelse, og senere efter rimelige
fordringer raaderum til helt og uhindret at følge sit livs
kald. Det maa hævdes, at seiv under rigere forhold, i større
lande meget sjelden veien bliver banet saa fri for den begyn
dende kjæmper paa videnskabens felt. Saa langt fra, at
Norge har nogen grund til at skamme sig over at have ladet
sin store søn gaa tilgrunde uforstaaet, i kummerfuldt slid,
har landet tvertimod grund til at være stolt over, at et
saa enestaaende, saa uventet og hurtig opblomstret geni,
trods landets tunge kaar, trods den herskende mistrøstighed,
alligevel saa øieblikkeligbiev opfattet, fra først af hjulpet frem,
den hele tid fri taget for tvungent levebrødsarbeide og sat istand
til at ofre sig helt for sin livsopgave. Det var kun at ønske,
at landet altid gjennem tiderne vilde staa ligesaa udadleligt,
som nåar det gjaldt Abel, at man ikke under langt rigere
vilkaar lader videnskabelige krætter gaa tilspilde uforstaaet.
Det er dog et punkt, som endnu Abels sidste biograf,
Dr. Elling Holst, med rette kan synes at lægge myndig
hederne tillast, det er, at Holmboe, ikke Abel, blev udnævnt
til lektor i matematik ved ledigheden i 1825. Stiller man de
to mænd mod hinanden som forskere, kan der jo ikke være
tale om sammenligning. Og det som blev fremført af fakul
tetet osv., at Holmboe som 8-aars matematiklærer, som 10-
aars amanuensis hos Hansteen havde godtgjort sin udmer
kede duelighed, mens den unge Abel kanske ikke passede
saa godt som lærer i det elementære, det kan jo heller ikke
tillægges vegt. Det er et uheldigt aar tor hr. 0. Jæger at
ville hævde ancienetetsprincipet ved universitetets lærerposter,
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
