Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Det tragiske i Abels liv - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hansen.
er intet i dette, som taler om forudgaaende aandelige, op
rivende kampe, nogen Weltschmerz.
Hans biografer har frem hævet hans ungdommelige nai
vetet, han var «et stort elskværdigt barn». Det synes tvilsomt,
om hans breve egentlig bærer denne opfatning frem. I det,
han har skrevet til sine nærmeste venner (navnlig Boeck),
er der en raskhed, en skarphed i karakteristiken af menne
sker og folkeliv, som ingenlunde bærer præg af ureflekterthed.
Hans stil har en merkværdig moderne tone, er fuldstændig
fri for tidens sentimentalitet og svulst. Han kan i sine be
merkninger minde om en saa lidet naiv mand som Gunnar
Heiberg. (F. eks. hans karakteristik af franske matematikere:
«Poisson er en kort mand med en pæn lille mave. Han
fører sit legeme med værdighed. I lige maade Fourier.
Lacroix er frygtelig skaldet og udmerket gam mel» o. s. v)
Han lader sig ikke synderlig imponere af udlandet. Man
merker ikke paa noget, at han har lidt af nogen pirrelig selv
følelse. Hverken ved religiøse anfegtelser, Weltschmerz eller
sygelig personlighedsfølelse finder man saaledes nogen spor
af en indre lidelse, som Abel dog tydelig har baaret paa.
Paa disse omraader har han forholdt sig indifferent.
Der mangler dog ikke paa træk hos Abel, som er typiske
for nervøst belastede naturer. Et af disse er den udprægede
ujevnhed i arbeidet. Perioder af overordentlig intenst
studium, af kraftig, skabende virksomhed afløses af perioder
af fuldstændig slaphed. Naar han seiv siger: «Jeg maa altid
have, som du (o: Holmboe) ved, enkelte dovenskabs perioder
for at kunne kile paa igjen med fornyet kraft-, kan man
endnu antage det for en ganske normal rytme i aandsarbeidet.
Men nåar hans vel personlig nærmest staaende ven Chr.
Boeck fortæller, at «tider med anspændt aandsvirksomhed
[hvor hans overarbeidede hjerne arbeidede ogsaa om natten]
vekslede med perioder med fuldstændig nedslagenhed og
fuldstændig udygtighed til nogetsomhelst aandeligt arbeide-,
er man allerede inde paa det patologiske. Det er netop et
for nervelægerne velkjendt fænomen, at neurastenikere kan
være istand til stødvis at præstere arbeide aandelig som
legemlig langt udover normalt maal, men at dette følges
af karakteristiske sterke reaktionstider med fuldstændig ned
sat arbeidskraft.
Vi har klarere tegn paa et sygt nervesystem. Abel havde
308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
