Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vidnebevisets vrangsider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lagmand Dahl.
strækning melder sig, giver al opfordring. Men kritiken har
sin naturlige grænse. Ofte vil man anse enhver tvil ude
lukket. Men seiv om tvil har været forhaanden, maa den
afgjøres. Man kan ikke lade vedkommende spørgsmaal staa
svævende under hensyn til mere eller mindre tjerne mulig
heder. Der maa træffes et valg mellem, hvad der er at anse
som bevist, og det, der maa lades ude af betragtning som
übevist.
Saavel dommerne som almenheden har fra gammel tid
af vænnet sig til at anskue vidnebeviset med en vis sær
lig tryghed overalt, hvor der ikke har foreligget nogen
grund til at nære mistanke mod vidnernes redelige vilje
eller opfatningsevne. Der er imidlertid i den senere tid
vakt ikke ringe uro i leiren, navnlig for straffesagers vedkom
mende, hvor vidnets iagttagelse saa særdeles hyppigt vil være
flygtig eller falden under omstændigheder, der ikke har
etterladt tilstrækkelig ro eller anledning for vidnet til at be
fæste sine umiddelbare indtryk.
Gjennem en stor del af den europæiske presse er der
fornylig udgaaet meget alvorlige varselsraab mod at fæste
saa sterk tillid til vidnesbyrd, som hidtil har været almin
deligt. Gjennem vore egne blade, særlig «Morgenbladet», er
der tilflydt os meddelelser, som er egnede til i dette punkt
at paakalde den mest indgaaende eftertanke 1 Tyskland har
det alvorlige emne i den grad sindene, at der er ble
vet anstillet videnskabelige prøver og det med det forbausende
udslag, at iagttagelsens paalidelighed i meget stort omfang
har vist sig at svigte endog vidner, hvis evne til træfsikker
opfatning maa ansees særlig skjærpet. Seiv retskyndige
i fremtrædende stillinger har vist sig ude af stand til
en fuldt ud korrekt opfatning af, hvad der faa øieblikke i
forveien har ligget under deres umiddelbare iagttagelse.
Hvor meget nærmere ligger da ikke opfordringen til en høist
varsom vurderen af vidneprov fra rent tilfældige iagttagere
med større eller mindre tidsforløb mellem iagttagelsen selv
og dens gjengivelse i retten ?
Egentlig er det ingen ny opdagelse, som er gjort. Men
man har hidtil maaske snarere skimtet end seet de sand
heder, som nu er trukne frem med krav paa den alvorligste
opmerksomhed. Det er hverken mere eller mindre end en
samfundsfare, hvorom det her dreier sig. Den resiko melder
314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
