Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vidnebevisets vrangsider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vidnebevisets vrangsider.
ler vidnesbyrd, afgivne med bevidsthed om deres usand
færdighed.
Stort anderledes kan heller ikke de mange tilfælde an
skues, hvori man ser gruppedannelser blandt vidnerne, efter
som disse ved leiligheden har tilhørt en flok, der har staaet
i et mere eller mindre sterkt udtalt modsætningsforhold til
en anden. Har et eller andet sammenstød fundet sted mellem
to forskjellige kameratskaber, vi) man næsten aldrig høre
samstemmighed mellem vidnerne fra de forskjellige hold.
Slige sammenstød udarter ofte til slagsmaal, ærekrænkelser
eller begge dele. Naar saa rettens mellemkomst paakaldes,
hører det til dagens orden, at kameratskaberne gjensidig
skylder paa hinanden først og fremst med hensyn til an
ledningen til sammenstødet, dernæst ogsaa for enkelte træks
vedkommende under dette. At den «villende tro» paa begge sider
her spiller en særdeles væsentlig rolle, er ganske utvilsomt.
Kun vil domstolene her være mindre tilbøielige til at gribe
til denne mildere tydning af vidneprovene, end hvor det
som ved sjøforklaringer kun gjælder en krydsning af in
teresser uden noget personligt modsætningsforhold mellem
vidnerne.
Før juryens indførelse forelaa en justitssag af denne art
engang for forfattaren som dom mei-. De to vidnegrupper
faldt fra hinanden med hensyn til ele punkter af valpladsen,
hvortil de enkelte trin af slagsmaalet var fæstede, og dette
var af megen betyd ning for sagen. Begge vidnegrupper for
klarede sig med bestemthed, og de gjorde hver for sig et
absolut troværdigt indtryk, ligesom naboerne og andre gav
samtlige vidner det bedsie lov Under disse omslændighedor
kunde forholdsvis blot en ringe del af sigtelsens indhold an
sees de tiltalte overført, og dette fik ogsaa sit udtryk saavel
i referentens milde indstilling som i dommen. Under en
samtale umiddelbart bagefter med de sagførende ytrede for
fattaren, at det var første gang, han havde seet denne
referent i sin paastand beskjære amtmandens tiltalebeslutning.
Referenten, en indsigtsfuld og erfaren sagfører, ytrede da:
«Det har jeg i nærværende tilfælde havt større grund til end
nogen. Det benbrud, der halvveis har gjort mig til krøbling,
har jeg, ligefra jeg var 5 aar gammel, da det fandt sted, og
indtil for 2 aar siden - altsaa i meget over en menneske
alder erindret(l) med alle dets omstændigheder, saa at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
