Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Max Liebermann: Degas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Degas
have umiddelbart afluret den scene, som han fremstiller. Man
se for eksempel paa «Le Pédicure» (ligtorneoperatøren). Scenen
er saa drastisk som mulig, ligesaa den stilling, hvori manden
skjærer pigens ligtorne. Arrangementet af begge figurer er saa
lidet søgt og ukunstlet, som var de fotograferet efter naturen,
tilfældigvis, som de sidder sammen der. Men ved nærmere be
tragtning opdager vi under den tilsyneladende momentfremstilling
den høieste kunst i kompositionen. Hvorledes operatörens skalde
pancle som det klareste lys og pigens sorte håar som dunkelhed
netop sidder der i billedet, hvor de er dekorativt virksomst. Ikke
tale om nogen fyldekalk. Enhver detalj, den blomstrede sofa,
-Holen med det overhængende lagen, er ligesaa nødvendig for
scenens karakteristik som for billedets virkning. Det novelistiske
indhold er fuldstændig overført i form og farve. Uden at tabe
endogsaa det ringeste af sin drastiske karakter er det trivielle
motiv udarbeidet til et kunststykke, som i sin vidunderlige for
deling af lys og dunkelhed, i sin farvevirkning minder om
Velasques. Det er en fest for øinene. Hvad et gammelt akade
misk udtryk kalder la mise en toile, af en Outamaros dekorative
virkning.
Allerede langveis fra kjender man hver Degas paa den ori
ginale skjæren ud af naturen. Dristig lader han os her kun se
hovedet, hist kun bagbenene paa en væddeløbshest. Pludselig
gjennemskjærer han scenens podium med en kontrabas med en
saa sikker følelse netop paa det rette sted, at vi tænker, at det
maatte være netop saaledes, at det overhovedet ikke kunde være
anderledes. Ligesom han mangengang henlægger horisonten helt
op til billedets rand for bedre at kunne vise os sine balletdanser
inders fødder, uden hensyn til den hellige forskrift om det gyldne
snit, ligesom han viser os sine modeller i de umuligsle stillinger,
i de utroligste situationer: hvorledes de gaar i badebaljen, hvor
ledes de klæder sig af og paa, hvorledes de tørrer sig. Og alt
dette med en naivelet som den, hvormed en ufordærvet ung pige
taler om de allerdelikaleste ting.
Enten er Degas’ kunst naiv eller saa stor, at den synes
naiv. Stolt foragter han ethvert spor af virtuositet, enhver ud
stilling af sin dygtighed eller viden. Hans foredrag er decent,
undseligt. Ligetil siger han, hvad han har at sige, uden nogen
slags frase. Han arbeider med det samme kunstneriske alvor
som Menzel. Utrættelig tegner han studier efter naturen, indtil
han har fundet den karakteristiske stilling. I billedet giver han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
