Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katarina Beer: Caleta Buena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o// Katarina Beer.
fandango, men uden kastagnetter. En overmaade gratiøs
dans, nåar den danses pent.
Et par dage efter vi kom hertil, havde vi en meget
interessant tur op i salpeterstrøgene. Vi reiste til et stort
salpeterverk, Officina Josefina, som ligger midt paa pam
paen 30-40 miles ind i landet. Dette bestyres af en
nordmand, som her nede er viden bekjendt for sin store
gjestfri hed og mageløse elskværdighed. Straks vi kom her
til modtog vi, uden nogensinde at have truffet hr. N. f
telefonbud om endelig at besøge ham snarest mulig. Han
er en af disse, som en føler en slags patriotisk stolthed over
at møde i udlandet. Og en af - vi kan vist sige de faa,
som tiltrods for, at han har været 30 aar borte fra Norge
og har gjort en meget god karriere, altid føler sig som fuld
blods nordmand, og altid holder sig å jour med, hvad der
foregaar i det gamle land. Og som et meget dannet menne
ske, har han heller ikke i mindste maade glemt sit sprog,
skjønt her jo meget sjelden tales andet end spansk.
For at komme op til pampaen herfrå maa man begynde
med at gaa opefter bratte tjeldet med en taugbane, som har en
stigning af 50 pet., og bringer en op til en høide af 2000 fod.
Først var jeg naturligvis bestemt paa heller at undvære turen
end at ende mit liv paa den maade. Men de skrøbelig ud
seende vogne för som smaa prikker ustanselig op og ned,
og alt saa ud til at gaa godt, Saa kom jeg saa langt, at jeg
vilde se to dage an ; og hvis ingen ulykker hændte i den tid
der farer jo vogne hvert ste minut —da at vove det. Det
gik altsammen meget bra. Men vi er nu engang ingen fluer,
skabt til at bevæge os opefter bratte væggen, og det var sim
pelthen en væmmelig fornemmelse ved at komme frem paa
den maade. Hele tjeldet er dækket af løs sand. Ingen stene
hndes der til at støtte med. Sanden er fyldt i sække, og
dermed er selve banelegemet opover afstøttet, Hvem garan
terer, hvor længe de sækkene holder; at ikke det hele kommer
ramlende ned; at ikke den staalkabel, som trækker vognene
opover, og ser skrøbelig nok ud, brister? Det er chilensk
arbeide og chilenere, som steller med det hele, og det er
mere end nok til at berøve mig modet. Og fremfor alt, vi
har endnu ikke oplevet et eneste jordskjælv, som jeg i mit
stille sind har sukket lidt over det hører jo med til en
reise i Chile. Hvem garanterer for, at jeg ikke straffes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
