Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Kunstens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35ø Johan Bøgh.
kun at de, for at kunne nyde den, maotte beregne formerna
paa en forskjellig forestilling om naturen. Deres natur
opfatning var vistnok forskjellig, men derfor kunde deres
forhold til denne naturopfatning være den samme. De kunde
alle paa samme maade bestræbe sig for at fremstille na
turen, saaledes som de havde den i hovedet, og fremstille
det indtryk af livet, saaledes som de opfattede det.
Det er muligt, at mange allerede i stilhed har anstillet
lignende refleksloner, men de er ialfald ikke hidindtd
fremtraadt i æstetiken med fornoden skarphed, da man sta
dig atter og atter har gjort kunstverkets skjønhed afhængig
af en vis kvalitet med hensyn til indhold og form. Det
giælder altsaa at blive klar over, at form og indhold altid
har vekslet men at deres forhold til menneskenes bevidst
hedsindhold altid er blevet det samme, at enhver naiv og
virkelig god kunst har tilstræbt den art indvirknmg paa
menneskenes forestillings- og følelsesevne, som udtrykkes
ved ordet illusion. .
Kan dette klargjøres, saa er dermed ogsaa paavist det
almenmenneskelige i kunsten, det vil sige den arøtetiske
Thi i dette indholdets og formens forhold til
menneskenes forestillingsliv udtaler sig netop det lovmæs
sige ial kunstnerisk skaben og nyden. Naar al kunst, særlig
de klassiske perioders, har havt dette forhold til naturen og
livet det vil selvfølgelig sige til menneskenes forestillmger
om naturen og livet, og er sat i bevægelse ved illusionen,
saa er dette forhold netop normativt. Det vil sige, hver
kunst maa, nåar den er god og vil tjene slegtens vel, stræbe
efter illusion.
Forfatteren mener at kunne fastslaa, at videre end til
opdagelsen af denne lov behøver æstetiken ikke at komme,
ia at den endog ikke kan komme videre. Særlig er det ham
om at gjøre at vise, at det er umuligt at give ydre holde
punkter, hvorefter der kan demmes om, hvorvidt det enke te
kunstverk er godt eller ikke. Dette, mener han, vil maaske
berede mange en skuffelse, som venter recepter af æstetiken,
hvorefter enhver kan afgjøre, hvad der i kunsten er skjønt
eller ikke. Illusionsæstetiken formaar ikke at give recepter,
da den io gjør den æstetiske dom i det enkelte tilfælde helt
afhængig af det bevidsthedsindhold, i hvilket kunstverket
optages. Stemmer dette overens- med kunstnerens, mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
