Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Kunstens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Bøgh.
Kunstens væsen.
Han vil da siet ikke erklære det for umuligt, at der engang
vil komme en kunst, i sammenligning med hvilken Menzel
og Boecklin, Lenbach og Uhde, Storm og Fontane, Suder
mann og Hauptmann kun kan betegnes som forløbere og
forberedere. Men paa den anden side hævder han, at det,
som i den nyeste angivelig over disse kunstnere ragende
kunst er sundt og godt, er ogsaa netop det realistiske, det
vil sige illusionens kraft. Alt andet, arkaisme, symbolisme,
privitivisme, tankekunst og dekorativt væsen, anser han for
tomt legeverk og modefjas og mener, at det snart vil for
svinde fra billedfladerne og efterlade stor katzenjammer.
De kunstnere, som hylder denne «nyidealistiske» retning,
og de kritikere, som sekunderer dem, kan naturligvis ikke
anerkjende illusionsprincipet, thi dette paastaar jo, at kunsten
skal ville det modsatte af det, som de forlanger af den.
Det paastaar, at enhver kunst, som principielt tilbageviser
en virkning med hensyn til levende og intim naturanskuelse,
netop derfor er forfaldskunst.
Forfatteren tilføler i denne forbindelse, at teoretisk
kan han jo nok førestille sig rigtigheden ogsaa af det mod
satte princip. Man kunde tænke sig, at der engang pludselig
opstod en stor kunster, et vældigt geni, som viste os, at
kunsten ikke behøvede at tilstræbe en anskuelig frem stilling
af naturen, en sterk følelsesvirkning, men tvertimod foretrak
de «sarte sensationer» eller lad os sige en geometrisk
fladeindeling efter dekorative principer eller opgaver af
gaadefuldt indhold ved hjælp af symbolske linjer eller ufor
staaelige ord. Forfatteren medgiver, at han i saa tilfælde
vil være den første til at opgive sin teori. Men foreløbig
finder han ingen grund dertil, fordi en saadan kunstner
hidindtil ikke er opstaaet og illusionsteorien forliges godt
med de sunde og klassiske kunstretninger, som vi hidindtil
har oplevet.
363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
