Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samuel Mc. Comb: Maa vi have dogmer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37g Maa vi have dogmer?
sit liv, hvor religionen viste sig for ham i nogen anden skikkelse
end dogmets. Den første beskylder den anden for mangel paa
umiddelbarhed i sit religiøse syn, for mangel paa evne til at
trænge frem til troens inderste rødder, hvor det guddommelige og
det menneskelige er forenet, frit for andre, forstyrrende kræfter.
Katoliken paa sin side kan neppe opdage et eneste nygtigt glimt
af kristendommens lys i unitarierens aandelige fysiognomi.
Det maa tydeligvis være os meget magtpaaliggende at forsøge
paa at klargjøre forholdet mellem religion og dogmer; at bestemme
disses ret og værdi overfor kirken og den enkelte, og saaledes
at undersøge, om det er saa, som nogle mener, at de ikke er en
levende gren paa kundskabens træ, men en død udvekst, som
intet blivende værd har for menneskehedens aandelige liv.
Hvad menes for det første med et dogme? Vi vil finde,
at det indeholder tre elementer: en sandhed, man skal tro; denne
sandheds fornuftmæssige og forstaaelige udtryk; tilslut den auto
ritet, som fastslaar dogmet.
Hvad det første angaar «sandheder, man skal tro» er
det klart, at alle tænkende mennesker, enten de erklærer sig for
eller imod dogmer, dog er dogmatikere. Emerson og Carlyle er
teologisk talt meget udogmatiske, men den førstes rolige, lyse
optimisme og den andens gjærende, kjæmpende pessimisme hvi
ler paa dogmer, bygget op af de alvorligste livserfaringer. Er
ikke Carlyle vor største prædikant, som truer os med den frygte
lige skjæbne at «opsluges af Niagara», hvis vi lukker ørene til
for hans profetier? Det er derfor et unødvendigt og unyttigt
arbeide, nåar teologen svarer sin udogmatiske modstander, at der
gives dogmer paa alle feiter; at ligesaa vist som der findes en
tolerancens intolerance, ligesaa vist gives der en antidogmatismens
dogmatik. Det er ikke her, striden staar; og heller ikke om det
andet punkt vil der blive megen uenighed.
Det kristelige dogme kan ikke kræve ufeilbarhed, fordi det
ikke er den absolute og uforvanskede sandhed direkte fra Gud,
men sandheden brudt og farvet af den menneskelige fornuft og
aand, som den gaar igjennem. Ja, vi bliver nødt til at gaa videre
og sige, at i alle det uendeliges forhold til det endelige er der et
element, som ingen, aldrig saa fin dialektisk proces kan analy
sere, og som derfor i vor nuværende eksistense altid vil blive
utilgjængeligt for den menneskelige fornuft.
I alle de kristelige dogmer er der et transcendent element,
som vægrer sig for at indsnævres i nogen logisk kategori. Tag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
