Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Nilssen: Guder - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C
£
3
v.
00
(i uder
violoncellen Jaa der en liden fyr og sov med de butte hænder
fæstede i strengene. Og efter ham en hel flok overskrævs
paa notestole eller med et musikhefte rallet sammen som
en lur, hvori de jodlede og lo og raabte skøieragtige ting fra
klode til klode, som de passerede.
Min tunge var kommen paa glid. Og jeg kunde holdt
paa til næste dags morgen, hvis jeg ikke pludselig havde
opdaget, at vi var stanset ved min gadedør. Uf ja, denne dør
md til ensomheden havde ofte nok fyldt mig med uhygge
og rædsel. Og i min våande rakte jeg min haand frem
«Men saa giv mig dog min indbildning tilbage,» sagde jeg
Den anden stod allerede med hatten i haanden færdig til
at förlade mig.
«Jeg har s’gu ingen indbildning berøvet Dem,» smilte han
Jeg holdt fremdeles min haand udstrakt. Min strube
snørte sig sammen paa en høist übehagelig maade. Og mine
01 ne løb i vand.
«Et lidet gudsbarn af en indbildning til at stive mig op
i ryggen med, kan De dog afse,» mumlede jeg. «En smule
overmod og lidt arbeidsglæde. Hvad siger De?»
«Jeg siger, at De har det altsammen der,» sagde han og
bankede med sin finger paa den firkantede flade, min notise
bog dannede i min brystlomme. Gud ved, enten han mente
den tomme seddelbog eller hjertet, som hamrede indenfor
Men det kan ogsaa være det samme. De var begge lise
slunkne og indholdsløse.
Og langsomt drog jeg mig ind og op gjennem det mørke
sveig, som endte i den djævelens mundhule deroppe, hvor
jeg boede.
Det var maaneklart, da jeg kom op paa mit rum. Og i
vmduskarmen saa jeg ti] min glæde endnu Esthers broder
saks og garndukker ligge.
Jeg lagde saksen under min hovedpude og gjemte garnet
paa mit bryst. Det var naragtigt. Jeg ved det nok. Men
det var dog hendes fingre, som havde rørt ved disse ting
Og man bærer ikke altid den korrekte maske, hvorunder
man agerer sammen med sine medspillende derude for godt
folks øine.
Under disse tanker var jeg sovnet. Eller kanske var jeg
bare nær ved at sove. Nok er det, jeg skvat op med en fø
lelse, som fik jeg et stød i hjertekulen. Jeg hørte døren
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
