Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands» - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41g Carl W. Schnitler.
enkelte kanske ikke saa faa tresker, hvoraf saagodtsom
alle er forsvundne, nogle faa billeder paa trætavler, glas
maleriet paa de høie kirkevinduer og en væsentlig haand
verksmæssig dekoration af faner o. lign., havde minia
turen været midddelalderens eneste maleri i disse egne.
Disse kunsters udøvere maa imidlertid henimod det 14de
aarhundrede i antal og betydning nogenlunde have kunnet
maale sig med andre haandverksklasser. For allerede 1390
sanktioneier Karl V malernes korporation i Paris («St, Lucas
gildet») som selvstændigt laug, og omtrent samtidig oprettes
malergildet i Brygge. Dette betegner et vendepunkt.
Thi gjennem hele middelalderen havde kunsten udeluk
kende staaet i kirkens tjeneste, væsentlig været praktiseret ved
klosterskolerne, helt under geistligt overformynderi, og var
som følge heraf kommen fjernt fra al berøring med livet, var
bleven byzantinsk stivt urørlig, forkapslet baade i form og
kolorit, hvorpaa udstillingen havde flere eksempler i illumi
nerede bibler og messebøger lige fra 10de aarhundredes
karolingiske og den følgende stivnede romanske stilperiode.
Allerede i 13de aarhundrede, ved gotikens indtrængen, val
den opadgaaende bevægelse begyndt. Formerne begyndte. at
løsne og frigjøres, koloriten at udvikles. Man behandlede ikke
længer udelukkende de fortørkede helgener og jomfruer, men
søgte levende model i samtidens liv, skildrede interiörer, folke
liv, fremstillinger af turneringer og seigneurernes liv i den vist
nok endnu gotisk langstrakte, knækkede figurstil, ofte med
begyndende landskabelige eller arkitektoniske baggrunde i
modsætning til de døde, ensfarvet gyldne eller ornamenterede.
Betegnende eksempler saaes f. eks. i Gui de Dampierres
salmebog og et eksemplar af Alexanders historie mecl det
allerede betegnende helt verdslige emne, begge tilhørende det
paa miniaturer overordentlig rige Bibliotheque Royal i Brussel.
Allerede i denne periode antager den specielt flanderske
skole et sterkt demokratisk-realistisk præg, som man kunde se
af grev Louis de Males messebog, hvor realismen er fuldt ud
viklet i behandlingen af de fornemme herrers pelsverks- og
brokades dragter; man føler ligesom indflydelsen af det
mægtige, suveræne folk i sine fri kommuner.
Netop i denne forbindelse synes oprettelsen af m a 1 er- og
ligeledes billedhuggerlaugene at være et springende punkt,
hvor vi faar se udviklingens røde traad blottet. For herved
betegnes jo ligefrem kunstens løsrivelse fra kirkevældet, fri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
