- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
428

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvorledes meninger bliver til.
ligste kampe til for at opnaa langsomme fremskridt paa dette
omraade. En syndflod af sofismer overskyller os, og man hører
med andagt paa alt, hvad der kan anføres til forsvar for disse
to guddomme. Og det er let nok at forståa: begge fremkalder
umiddelbare lystaffekter saavelsom ulystaffekter. Et helt bjerg
af skikke og fordomme hviler paa dem. Mæglige økonomiske
interesser staar bag dem, og ethvert forsøg paa at rokke ved dem
fremkalder derfor ulyst. Her har fornuftige og objektive menin
ger en vanskelig stilling.
Det er som bekjendt tilstrækkeligt at gjentage den første den
bedste meningsløshed rigtig ofte for at skaffe den den nødvendige
kredit hos den store masse. Af den rigdom paa eksempler, som
her frembyder sig af sig seiv, vil jeg kun anføre to, som tydelig
illustrerer abeagtigheden ved dannelsen af menneskelige meninger.
For det første den overtro, at det er farligt at sidde tretten til
bords og overhovedet angsten for ulykkestallet 13. For det an
det: den ligesaa store frygt for fredagen, hos mange ogsaa for
onsdagen. Saa taabelig denne vidt udbredte overtro end synes
os, maa vi dog indrømme, at den staar meget nærmere mange
meninger, som gjælder for fornuftige, end vi ved første blik er
tilbøielige til at antage. Alle mulige moder, ordsprog, sociale,
klasse- og fagfordomme beror i sin dybeste dybde paa et ganske
lignende grundlag, nemlig paa et post hoc, ergo propter hoc og
en altfor hurtig generalisation. Engang gik jeg i tvilsomt veir ud
uden paraply og blev vaad. En anden dag tog jeg paraplyen
med, og det blev ikke regn. Dette hændte mig en gang til,
kanske ogsaa en tredje gang. Deraf slutter jeg, at min paraply
besidder den merkelige egenskab at skræmme bort regnet. Utal
lige menneskelige meninger bygges übevidst paa et saadant
grundlag og forsvares alligevel med høitideligt alvor, endogsaa
af høitstaaende og dannede mænd og kvinder. I et saadant til
fælde som med min paraply er naturligvis spidsfindigheden for
iøinefaldende til at antages, men hvor forholdet mellem den for
mentlige aarsag og virkning ikke er saa synlig og kontrollerbar,
vil et lignende grundlag i mangfoldige tilfælde være tilstrækkeligt
til at begrunde en saakaldet «mening». Det er jo saa bekvemt
at komme med paastande, hvor man ingenting ved! Og hvis
paastanden engang er hævet til tradition, da har man intet
ansvar for den og kan fremføre den hvorsomhelst uden at bla
mere sig. Ogsaa her vil jeg anføre et eksempel. Alle efterplap
rer den meningsløse sætning, at man skal være maadeholden i
428

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free