Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Bjørnsons ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/Q 2 Fra Bjørnsons ungdom.
maskeradedragt, men da han sjelden begik logiske bommer
ter blev der ikke ofte anledning for «Manden» til at lyne
sine berygtede NB’er ned over hans stilebogs sider.
Alt fra Molde skole af var Bjørnson republikaner, og han
blev det endmere, da han stiftede personligt bekjendtskab
med Harro Harring, som kom til at bo i samme gaard
som han.
Hans forbitrelse over udvisningen af den 62-aange, syge
stakkel, hans deltagelse i protestmødet og i processionen ved
afreisen er bekjendt og forbigaaes derfor her.
Allerede den gang følte han stor uvilje mod kongehuset
I Halvor Hoels bekjendte stemplinger saa han en intrige at
Karl Johan, og han «længtede efter at blive voksen for at
afsløre den». I min Lassens lærebog i historie skrev han
engang under Oscar I: «Han udviste den gamle, syge repu
blikaner Harro Harring, og han sendte nogle tusen mand
ned at hjælpe fynboerne at høie.»
At Bjørnson og andre af «fabrikens» folk var ude paa
Rasmussalen (tror jeg det var) for at høre paa Marcus Thrane
og Abildgaard, er en selvfølge.
Megen moro havde vi i det litterære selskah, «Lørdags
kvelden» som Bjørnson stiftede. Det aabnedes med en alle
gorisk fortælling af Bjørnson. Han benyttede sig i denne
tid gjerne af den allegoriske form. «Valborg» var ikke tri
for den ligesom hellerikke hans første offentliggjorte digt,
«Fossen». «Lørdagskvelden» fik forresten en brat ende, da
Bjørnson fik den fortvilede ide, at vi skulde spille komedie.
Han seiv skulde skrive stykket. Det nyttede ikke, at alle
erklærede sig renonce for sceniske anlæg. Han skulde skrive
stykket saa, at enhver skulde faa spille sig seiv. Stykket
blev skrevet, ja rollerne endog afskrevne og omdelte. Men
man kan vel skjønne, at ingen likte at se sig framstillet som
en tosk, dosmer eller lignende, om han endog aldrig saa
meget var det. .
Den, som skulde spille hovedrollen, «Procurator Insi
nuant* en kjæk gut med et tint og slebent væsen, en at
vore første dandyer, følte sig især fornærmet. Der blev intet
af opførelsen, men projektet satte meget ondt blod. Jeg tager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
