Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Bjørnsons ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/tgg Kra Bjørnsons ungdom.
bragt, lagde et stort stykke sukker paa risten over bruleai^en,, ,
saa flammen blussede op, og fortsatte.
Han gav os et stort sjælemaleri af en pint samvittighed,, ,
for hvem det gjaldt liv eller død, fortabelse eller frelse, omn
han kunde naa frem til et dødsleie for at sone og faa til- -
givelse. Der var ingen tid at tabe, han maatte ile, alt hvadll
han kunde, og han havde desuden et meget heftende færge- -
sted at passere.
Bjørnson fortalte med en saadan kunst, at vi lyttede til
vognraslen, svøbeslagene og de ilende hovslag, stemmen
blev stakaandet under skildringen af jaget, men den sank
ned til en sagte hvisken, nåar han meddelte os de forbrydel
ser, der tyngede denne samvittighed.
Vi var alle saa med, at vi hørte vore hjerter banke i
spænding, om den ulykkelige reisende vilde tinde færgen
eller ei. Han kom til iærgestedet, men færgen var paa den
anden side. Da skreg Bjørnson pludselig: Sæt over! Der
var dødsangst og fortabelsens rædsel i dette skrig, og virk
ningen udeblev ikke.
En sund, sterk og kjæk gut, hvem det ikke havde gene
ret et par gange ved midnatstid at sidde alene paa anatomi
kammeret og dissekere, reiste sig ligbleg og koldsvedende
og sagde: «Nei, hold op, hold op, jeg taaler ikke mere,
tænd lys!»
Ja, den aften var der ingen, som tvilede paa, at Bjørnson
var digter.
Til afslutning vil jeg opkaste og besvare et par spørgs
maal.
11ICHJJ. .
Har den beundrende kameratkreds, som omgav Bjørn
son, forkjælet ham? Nei, ingenlunde. Der var altid fnt og
freidigt ord og ingen vammel virak.
Engang havde han læst op noget af en af sine lortæJ
linger og sagde: «Nn kan I gjerne rose mig lidt. Jeg træn
ger lidt ros.» Men svaret blev: «Aa nei, du har godt at
lidt modbør endnu, ellers blir du altfor kry.»
Har da Bjørnsons mægtige personlighed kuet kamerater
nes frie udvikling og gjort dem til hans eftersnakkere. Nei,
ligesaa lidet. Omtrent halvparten af dem er bleven konserva
tive mænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
