Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
Han var endnu ikke blevet den tilkna])pede ministerv
hvem livet havde lært at være sparsom med sig seiv, han
gav sig uforbeholclent, var den uvorneste, den vittigste, den
galeste. Engang var gamle Gleim paa besøg.i Weimar og
havde længe staaet og hørt paa Goethes sprudlencle indfald
uden at vide, hvem det var; tilslut udbrød han: «Dette
er enten Goethe eller djævelen!» «Begge dele,» svarte-
Wieland.
Weimars hof var ved Goethes ankomst sammensat
næsten bare af pur unge mennesker, seiv erkehertuginden
var ikke mere end 36 aar, Karl August var 18, hertuginde
Louise ogsaa 18, hans bror Konstantin 17, prinsclærerne
Wieland og v. Knebel 42 og 31, Bertuch, finansministeren
27, kammerherre v. Einsiedel og Corona Schröter 25 og
Goethe som sagt 26. Det er cia ikke at undres paa, at det
gik lystig for sig. Den unge hertug var noget af en Sturm
und Drang mand, og det var i begeistring for G.ötz von
Berlichingen, at han havde tilkaldt Goethe, i hvem han
haabede at tinde en støtte, nåar han nu vilde indføre den
geniale -fri hed som tone ved sit hof. Til en begyndelse saa
det da ogsaa ud, som om Goethe af hjertens lyst kastede sig
paa hodet irid i hvirvelen. Han var med paa alt, paa jagt
og spil og dans, parforceridt gjennem mark og hei, over
grøfter og gjærder, kamperede under aaben himmel om nat
ten, arrangerede store skøiteløberpartier med fakkelbelysning
paa svanedammen. Han og hertugen morede sig med at
gaa omkring i Wertherdragt og deltage i studenternes drikke
lag og uden synderlig kræsenhed flirte med smaapigerne,
og da saa de to ekstravagante brødre Stolberg kom til, feirede
man rene orgier, sluttede broderskaber med fæl les penge
pung, byttede klæder med hverandre, dråk af hjerneskaller
og forhaanede filisterne paa enhver tænkelig maade. l
Skjønt Goethe som sagt var grundig med paa alt dette,
saa følte han sig dog ofte inderlig ensom i hofomgivelserne;
igrunden var der dog ingen af alle disse mennesker, som
skjønte synderlig af det, som han bar paa inderst i sin sjæl,
hverken den hertugelige busenbroder eller hans lystige,
aandfulde, men lidt pedantiske mor, ja ikke lengang hans
elskede fru von Stein. Og da var det godt at have sit Garten-
1 Se herom nærmere, Heineraan n , Goethe, I, side 324, samt Die z
mann, Goethe und die lustige Zeit in Weimar. : .-,..
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
