Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Weimar.
hvor den afdødes samlinger skulde opstilles og alt, hvad der
paa nogen maade kunde bidrage til at levendegjøre erindrin
gen og forstaaelsen af digteren, skulde bringes sammen. Det
var paa høi tid, at noget blev gjort; huset var allerede falde
færdigt, væggene var paa mange steder raadne og maolte
fornyes, og der maatte arbeides med den største kyndighed
og pietet for at bevare alt, saaledes som det havde været i
Goethes levetid. Og neppe havde man faaet det hele saavidf
færdigt, at det kunde aabnes for offentligheden, før man lik
en ordentlig skræk i livet, der udbrød en brand i elet
trange smug, som støder lige op til huset, og det saa en
stund noksaa stygt ud, men lykkeligvis slåp man med skræk
ken; og de farlige smaahuse i naboskabet blev indkjøbt af
staten, saa nu ligger huset fri t for ildsfare udenfro.
«Das Goethe-National-Museum» er uden sammenligning
det merkeligste af alle Weimars mindesmerker og en ene
staaende institution i hele verden. Jeg liker ikke rigtig, at
man kalder det museum; vistnok findes her saa mangfoldige
og saa systematisk indsamlede gjenstande, at ethvert mu
seum vilde være stolt af at indlemme det meste i sine sam
linger. Men det er alligevel ikke som museumsgjenstande,.
at disse ting først og fremst interesserer os, ikke ved det
lys, de kaster over de faggrupper, de tilhører, men fordi de
har været i Goethes hus og været hans stadige omgang;
- i daglig tale hører man da heller ikke den høitidelige
betegnelse, man kalder det simpelthen «das Goethehaus», og
det tinder jeg baade smukkere og mere rammende.
Hvis man hurtig og uden eftertanke gik gjennem disse
rum og stansede snart foran nogle træstumper, snart foran
nogle kobberstik eJler målerier, snart foran en elektricerma
skine og saa igjen foran nogle tallcrkener, kunde man let
faa det indtryk, at den store Goethe ikke havde været andet
end en ivrig raritetssamler. Men ved en liden smule studium
kommer man imidlertid snart til det modsatte resultat, at Goethe
ikke en eneste gang har anskaffet sig noget, fordi det var
rart, at tvertimod hver enkelt af alle disse tusender gjen
stande, til en vis tid ialfald, har havt en større eller mindre
betydning for hans udvikling. Det hele hus med dets rige
indhold er et overvældende levende billede af den mægtige
universalisme, som vi, grundigere naturligvis, men ikke saa
pludselig og forbløffende indvies i gjennem hans verker. Det
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
