Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Lykke-Seest: Lotti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kan man fange en solstraale?
Han vaagnede. En solstraale
P. Lykke-Seest.
Nei, fy for pokker, her vilde han ikke gaa og dra sig.
Da var det bedre at vandre ind igjen paa det evige «Grand»
og faa sig atter et glas, til kvelden kom seilende, saa fik
han se, hvad han da fandt paa.
Og han satte sig paa den plads, han nylig havde forladt,
og stirrede døsig udover gaden og den fattige park, som laa
badet i augustsolens hede straaler. Saa flyttede han blikket
übevidst ned paa bordet foran sig, hvorpaa der laa en avis.
Som han slig sad og stirrede paa avisen, steg der frem af
de hundrede typer en sætning, som naaede hans bevidsthed.
Det var et avertissement over tre spalter, Som overskrift
stod der med fede typer, som næsten syntes at blive levende:
Kan man fange en solstraale?
Der stod n eden under med smaa, fine typer en anbefaling
af et eller andet; han læste kun de tre-fire første ord, slåp
saa avisen og lænede sig tilbage i sofaen.
En solstraale Han kom med én gang
til at tænke paa Lotti. Ak ja, Lotti hvor var Lotti nu?
Lotti var en solstraale, havcle været det for ham ialfald
den tid, de vandrede sammen. Det var et aar siden, et helt
langt aar med vinter og sommer.
Den ticl ja! Hoho, som han den tid havde været fuld af
sang og glæde! Og som han og Lotti havde elsket hver
andre!
Der gik en egen varm strøm gjennem ham ved at min
des Lotti.
Ifjor just paa denne tid mødtes han og Lotti liver dag.
De gik lange ture sammen udover stille veie. Hele formid
dagen sad han nede i departementet og glædede sig til møde
tiden. Der var aldrig ro over ham, før han havde hende
under armen og saa hendes hvide tænder bag smilet.
Han faldt hen i tanker, der han sad, alle omgivelser
blev borte, og han hørte intet af støien omkring med flasker,
glas og snak.
Jernbaneuret viste fem minutter over tiden. Han gik
utaalmodig og ventede nede ved bryggen, hvor de smaa
fjordbaade lægger til. Der laa ærgerlige rynker tvers over
Det var kun denne sætning han saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
