Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Analhon Aall.
Der er saa igjen andre, især ældre, som søgte at tvinde
traaden op frå den anden ende. Hvad er egentlig til i verden?
spurgte de. Aanden, alfornuften. Tilsløret er den forhaanden
i stoffets verden, vinder her efterhaanden frem til de høiere
trin, i plante- og dyreriget, indtil den i mennesket, det tæn
kende og handlende fornuftmenneske, har sat sit fuldkomneste
mindesmerke. Udenom vor synskreds i verdensrummet eller
beclre: überørt af rummets skranker hersker denne samme
aand i uindskrænket vælde. Denne aand og förnuft kan da
ogsaa kaldes Gud, alt er Gud, materien er en fase, en enkelt
form af guddomsaltet, mennesket med dets tænken og hand
len er et brudstykke af samme algud.
Hvad er der at sige om denne panteisme? Præcis som
om materialismen. Det kunde for alt det, vi ved, baade være
saa og anderledes. Dette svar gjør mistrøstig! Filosofien
kunde gjerne være vanskelig . . . bare den var sikker: Det
er ikke de høieste trapper, som generer mest, det er de bratte,
de som levner usikker plads for foden.
Den sidste verdensanskuelse minder os om det andet
grundspørgsmaal, dannelsen af en livsopfatning. Med ind
førelsen af en guddom hænger nøie sammen en hel cyklus
af praktiske idealforestillinger. Dermed har vi alt det hele
apparat til en livsopfatning. Det andet spørgsmaal blir nu:
Har filosofien formaaet at udpege en saa bindende livsopfat
ning, at formelen bare behøver at nævnes, og den menneske
lige overbevisning iler med at samtykke i den? Er der svar
paa livsspørgsmaalet? Sikkerlig svar nok, bare for mange
af dem! Der har vi en teori, som fæster sig ved de natur
lige drivfjædre, de glædessvangre lyster, som banker med
•vort hjerte og taler med vore sanser. Grib øieblikket
og nyd, du som kan det, mens clu kan det . . . ikke blot
fysisk, og fremforalt ikke saa der blir tilbageslag af
smerte, men med hele dit menneske, med dine intellektu
elle og etiske sympatier. Lad lysten lede. Th i livet ligger
i glæden.
Livet ligger i forsagelsen, gjennem beherskelse vinder
man frem, siger en anden retning. Det gjælder om at ned
kjæmpe den naturlige attråa, rette blikket paa fjerne maal,
som lidet har med det materielie liv at gjøre. Disse maal,
de menneskelige idealer, er igjen gjenstand for megen diskus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
