Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. Studiet af jurisprudens.
Anathon Aall.
og förbindelser ,af merkelig art. Med det tilslut omtalte be
greb, med handlingen, er vi kommet et nyt specialom
raade nær, hvor der foregaar et livligt filosofisk arbeide:
etikens.
Der spørges nemlig ikke bare om, hvorledes handlingen
forløber sjælelig, filosofien er interesseret ogsaa i en anden
side ved handlingen, nemlig dens praktiske karakter. Den
spørger foruden om den sjælelige föregång ogsaa om værdien
ved en handling.
Det tusenfoldige sammenslyng mellem ydre kaar og
indre bevægelser, mellem sjælelig udvikling og følelsernes
spil, de intime spørgsmaal om menneskets frie eller bundne
forhold til dets handlinger hører herhen. De er vanskelig at løse
de antydede spørgsmaal, men gaa udenom dem kan man
heller ikke uden videre. At have taget saadanne spørgsmaal
for sigvirker tilbage paa evnen til at gjøre sig sine domme om
livets forskjellige företeelser, bidrager til at udvikle den
almenmenneskelige tankegang, som er dannelsens adels
merke. Et øieblik stanser vi ved dette punkt! Seiv om studiet
af psykologi og etik kun havde den almindelige virkning
at præge ens totalstemning ligeoverfor livets forskjellige for
hold, vilde den studerende handle vist i at gjøre sig en
saadan luksus som at følge nogenledes med i filosofien.
Men hertil kommer endnu specielle grunde, som opfordrer
dertil.
Vore høiere læreanstalter har specialiseret stoffet; uni
versitetet falder i fakulteter, og inden hvert fakultet tager
uddannelsen sigte paa bestemte livskald. Der kan skjelnes
mellem følgende hovedgrene for akademisk arbeide:
1. De fiologiske og pædagogiske studier.
2. De religionsvidenskabelige eller teologiske studier.
3. Naturforskning og medicinske studier.
Samtlige disse har nu, som i det følgende skal paavises,
et betydningsfuldt forhold til filosofien.
Hvor den praktiske anvendelse af kundskaberne er den:
seiv at gi ve undervisning, ligger det i den aabne dag, hvor
nødvendig noget kjendskab til filosofien er. Pædagogiken er
dattervidenskab af psykologien. Den unges opfattelsesevne,
hvorledes hukommelsen arbeider, følelseslivets forhold til det
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
