Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Immanuel Ross: Lidt om kvindernes bidrag til den norske litteratur fra 1814 til 1896
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Immanuel Ross.
fire, som udgav nogle bøger om husvæsen og madstel,
to, som leverede nogle smaa religiøse digte og nogle gaader,
og saa endelig Camilla Collett. Hun begynder at
skrive i 40-aarene og hører da til Welhavens og de øvrige
romantikeres kreds; siden gik hun, som bekjendt, sine
egne veie og fik en indgribende virkning paa følgende slegter.
Hendes hovedverk: «Amtmandens døtre» kommer imidlertid
først i aarene 1854—55.
Efter 1850 vokser antallet af skrivende kvinder mere og
mere, og i det store taget stiger nu baade antallet og betyd
ningen af deres arbeider, om der end er saare meget af lidet
værd. For de 30 aar fra 1850 til 1880 kommer der 54 nye
skribentinder til. Her gjælder det i noksaa høi grad, at
endel af forfatterinderne vel kommer in denfor tidsafsnittet
derved, at deres første arbeider falcler før 1880, men at
hele deres betydeligere virksomhed falder i det næste hoved
afsnit, nemlig mellem 1880 og 1896, og med sin hele karak
ter tilhører dette. Men saa vil det jo altid blive, nåar man
sætter et enkelt aar som grænse. Mens af de betydeligere
Marie Colban, M agdalene Thoresen og flere übetinget maa
siges at tilhøre tiden mellem 1850 og 1880, kan ikke det
samme siges saaledes om f. eks. Mathilde Schjøtt, Laura
Kieler og flere og vel allermindst om Amalie Skram,
uagtet hendes første arbeide er trykt i 1877.
Naar det nu skal angives nærmere, hvilke grene af litte-
raturen de kvindelige forfattere har behandlet i det første
hovedafsnit, 1814 til 1880, melder sig straks den vanskelig
hed, at mange har skrevet bøger af forskjellig art. Man faar
da for disses vedkommende tåge det omtrentlig, henføre dem
til den gruppe, hvori de synes at have leveret mest og betyde
ligst. Skematisk opstillet vil det komme til at se saaledes ud:
Skjønlitteratur 30
Huslig-økonomisk litteratur . . 12
Tilsammen som før angivet 70
Memoirer og historie .... 2
Videnskabelig litteratur. ... 2
Bla neiet —»— .... 3
80
Religiøs —» — . . . 9
1814-1880
(66 aar)
Kritisk-ræsonnerende litteratur .
Pædagogisk litteratur(skolebøger)
5
5
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
