- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
91

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. G. Fjeldgård: Nils Kjær: «Regnskabets dag»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

himmel t egn.
P. G. Fjeldgård.
P. G. Fjeldgård: Nils Kjær, «Regnskabets dag».
fodtrin og uden skikkelse. Et væsen aander over jorden,
og den ventende føler gru ved dets nærhed. Og han opløfter
sin røst, og han roper i ørkenen: Er du den som skal
komme? Men fra norden mod sønden svarer en stemme:
Den som er. Og eremiten indhyller sit ansigt, for stem
men klang som latter.» Vor frihed er forgjæves; vi kan
intet udrette. Der sker intet. «Al forandring, al vekst og
udvikling er bare omflytning. Det samme om igjen og paa
en anden maade. Og roper vi paa en, som skal komme, saa
svarer latteren af alt det som er. Og vi seiv? Ingenting
er uforanderligere end vi seiv. Jeg som har prøvet at la
være at handle, at la begivenhederne følge sit løb uden ind
griben og retledning, jeg har fuldbragt et verk i mine fædres
aand.» Finn Hegaard har i al sin frihed været en brikke,
som skjæbnen har flyttet efter sit behov paa det, at alt maatte
fuldkommes, som det skulde ske. Men der sker intet.
Hans høihed i kravene, hans dybde i forstaaelsen af deres
umulighed koster ham al jordisk glans og jordisk forstaaelse.
Det koster ham efter jordisk begreb hans forstand. «Hans
mentale tilstand er den evige æter, hvori stjernerne siver.»
Han staar ene tilbage med den store Pans haanlatter uop
hørlig klingende i sine øren. Men fra æterens ufattelige
høider skuer han ned over sit eget vrag; og skarpt gjennem
Paus latter skjærer hans eget seirende: «Haha. Haha. Haha.»
Jeg maa citere en linje af Giacomo Leopardi, skjønt en
anden anmelder allerede har brugt den i denne sammen-
hæng. Den siger nemlig alt.
Saligt er det at strande under uendelighedens
91

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:20:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free