Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: In memoriam (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran : In memoriam..
Det var meget sjelden at høre Gustav Storm tale ned
sættende ord om sine medmennesker; naar han var i selskab
med andre, mere slarvmundede venner, kunde der ofte gaa
et drag af misbilligelse ja ildebefindende over hans ansigt.
Gjennem sine studier havde han vænnet sig til at under
søge karakterernes tilblivelse og aarsager, og han havde altid
en undskyldning eller en forklaring mod andres mere let
vindte domme. Hans vennesæle sindelag og hans livserfaring
gjorde ham lidet tilbøielig til at tro paa menneskenes ondskab.
Men der var dog tilfælde, hvor han ingen naade eller
undskyldning kjendte. Det var, naar han blev saaret i sin
sandhedskjærlighed eller i sin retfærdighedsfølelse. Hvis
han kom over nogen, som af hensyn til magt eller fordel
fuskede med den videnskabelige sandhed, kunde Gustav Storm
tabe ligevegten; i slige tilfælde har jeg seet ild flamme bag
hans briller, og han slog med sin knytnæve i bordet, mens
sterke ord, som ikke kunde misforstaaes, haglede ned over
synderens hoved. I slige øieblikke, om ikke ellers, forstod
enhver, at hans vanlige ro var noget ganske andet end lun
kenhed.
Paa grund af sin kritiske natur og sit videnskabelige
temperament saa han altid mange sider af den samme sag,
og derfor kunde han nok synes fanatikere og partigjængere
kjølig eller altfor nøgtern, men bag hans ro slog et hjerte,
der brændte for ret og sandhed, og hans liv var en utrætte
lig og uegen nyttig arbeidsdag i store og vigtige opgavers
tjeneste.
Gerhard Gran.
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
