Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Schøyen: Digte. Vildros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Schøyen.
Nei, rolig skal du vokse mer og mer
og vide, at din barnedrøm er hellig,
at verden er det liv vi alle ser
hver for os seiv og hver for os forskjellig.
Men din skal fredes, ingen storm skal der
slaa ned og herje, heller ingen taage
faa magt hos dig, min datter fin og kjær,
saasandl din fader-for din drøm kan vaage.
Igjennem natten stryger vinden hen
og hvisler gjennem stråa og skyer jager,
til tvilen som en saaret fugl igjen
ind i dens susning skjærer sine klager.
Jeg trodde jo trods alt jeg evig skulde
hade alt hykleri ja som jeg hader
mens jeg for dig, mit barn, maa hykle kulde
Din ro skal fredes, livet vil jo forme
dit væsen, saa du modnet seiv kan vælge,
men endnu maa du skaanes for dets storme.
Du er for ung, for fin til alt at møde
den hvirvelstrøm, som ud mod dybet drager,
og altfor godt dit hjerte til at bløde!
Men som en straffedom det hele vender
sig om, saa kulden mere nærer branden
hos dig, mens den hos mig al uro tænder.
Og ængstende jeg læser dig i øiet,
der speiler tvil og lyser som i bønnen
om sterkt at blive af min vilje bøiet.
118
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
