Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup: Det tillukkede land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Gjellerup.
Lassa for sine fødder. «Mængden af sekelgamle trær, der
omringer byen med et løvbelte, de store hvide huse, der at
sluttes af en platform og krones af smaataarne, de talrige
templer med gyldne tåge, bjerget B udd ha-La, paa hvilket
Dalai Lamas palads hæver sig alt bidrager til at give Lassa
et majestætisk og imposant udseende.» Skjønt de kom ganske
aabent som missionærer, der havde i sinde om muligt at
omstyrte den lamaistiske kirke, blev de med den for buddhis
men egne storartede tolerance modtagne gjestfrit, ja hjertelig
af «regenten» eller førsteministeren naturligvis seiv en
Lama hvis karakter, intelligens og dygtighed Hue ufor
beholdent maa anerkjende. Han yndede endog særlig at
drøfte religiøse spørgsmaal med missionærerne. «1 har före
taget hele denne uhyre reise blot for religionens skyld, og
deri har I gjort ret. Thi religionen bør være menneskets
vigtigste anliggende. Jeg ser, at franskmændene og tibeta
nerne tænker ens paa dette punkt. Thi vi er ikke som kine
serne, der ikke bekymrer sig om sjælen. Imidlertid er vor
religion clog ikke den samme: det kommer an paa at indser
hvilken der er den bedste.» «I har sikkert i Tartariet og
Tibet seet meget, som 1 tinder forkjært,» ytrede han en anden
gang, «men det er overtro, der er indført af uvidende Lamaer
og forkastes af de oplyste buddhister. I virkeligheden stem
mer vore religioner overens; sandhederne er de samme og
kun udtryksmaaden forskjellig.» Han indrømmede kun to
egentlige differenspunkter: læren om verdens oprindelse og
gjenfødelsen (sjælevandring). Pore Hue mente rigtignok, at
skjønt regentens religiøse anskuelser nærmede sig katoli
cismens, flød de dog sluttelig ud i en stor panteisme; deri
mod paastod tibetaneren, at missionærerne tilsidst kom til
de samme konsekvenser, «og han gjorde sig megen ulei
lighed for at overbevise os derom».
Overfor de kinesiske autoriteter hævdede tibetaneren, at
det var uskadelige fremmede, hvem man ikke burde hindre
i deres fromme forehavende, som ingen fare rummede. Thi
enten var den lære, som de bragte, ringere end den i landet
herskende religion, og da vilde tibetanerne ikke antage den;
eller ogsaa var den bedre, og da kunde det kun være godt,
at den blev antagen. Men hine kinesere, «der ikke bryder
sig om sjælen», saa sagen fra et mindre ophøiet teoretisk
synspunkt, og efter et ophold paa halvanden maaned maatte
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
