Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nini Anker: Tre bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre bøger.
mer over dem. Da Jörn Uhl forstaar, at hans forgjældede
gaard, der ligger paa det fede marskland med udsigt til sand
bankernes golde fattigdom, trænger en husmoders myndige
røst over alle de selvraadige kvinderøster, saa lukker hans
beslutning sig som en naturnødvendighed om pigen i kjøk
kenet den store, sunde og glade Lena Farn —, og uden
at være sig det bevidst svigter han i sin tanke sin ungdoms
kjærlighed, fordi han blot rummer det ene: hans liv er en
kamp med de fremmede om fædrenegaarden, Lena Farn har
kræfter til det haardeste arbeide og humør at bære de tunge
dage og hans barndoms- og ungdomselskede, Lisbeth
Junker med de spæde skuldre og de fine hænder, viger af
hans synskreds som en selvfølge.
Da valget for Ingmar Ingmarsson staar mellem gaarden
og den, han elsker, er kampen haardere: fordi skjæbnen har
faret lempeligere med ham end med Jörn Uhl, hans elskov
har havt solskinsdage og har slaaet dybe rødder i hans sind,
og han er ikke vant til at forsage. Men i afgjørelsens stund
føler ogsaa han, at dybere end hans kjærlighed til et men
neske sidder dog kjærligheden til fædrenegaarden og der
gaar «et glimt af lykke» over hans ansigt, da han lykønskes
som gaardens eier.
Og hvad er det igrunden andet end den magt, der endnu
hersker saagodtsom enevældig i storbondens tanker, der til
slut driver Nils Tufvesson ind i forbrydelsen ? Nok er for
holdet til moderen ham overmægtigt. og han er voks i hendes
haand; men i frygten for, at dette skal aabenbares, sidder
slegtsfølelsen øverst: det, at der gjennem ham skal komme
skam over den gamle, hæderlige slegt, der levede og døde
paa Möllinge gaard, hvor han nu sidder som eier, den frygt
staalsætter armen, som bliver Inga Persdotters redskab mod
sønnehustruen.
Men paa Nils Tufvesson som Jpaa Ingmar Ingmarsson
venter gaarden og bygden, nåar de har sonet sin straf og
bodet sin brøde de kjender ingen anden plads at ty til
paa jorden end sin hjembygd. Og i dette skiller de sig fra
Jörn Uhl hvor han stiger, bliver de staaende mens Jörn
Uhl indvarsler civilisationens komme over de «døde» gaarde
og de fattige sandbanker, vender Ingmar Ingmarsson og Nils
Tufvesson tilbage til ploglandet, som fædrene har pløiet før dem,
og til tankerne, som generationer allerede har gjennemtænkt.
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
