Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Schück: Nogle blade af forfatterhonorarets historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle blade af forfatterhonorarets historie.
kanske temmelig middelmaadige digte opveiedes med skin
ker og stege.
Der ligger en lang historisk udvikling mellem Demo
dokos’ beskedne fleskestykke og Eugene Sues 200000 fres,
og det er ikke bare forfatterhonorarets historie, men ogsaa
litteraturens egen historie. Demodokos sang for sin fyrste,,
det var hans yndest han vilde vinde, og han valgte derfor
ogsaa saadanne emner, som kunde tiltale de fede steges gav
milde giver. Det var om fyrsters kampe og eventyr, helst
om kongens egne forfædre, han sang, og lønnen blev større,
jo bedre det lykkedes ham at vinde fyrstens sympatier.
Eugene Sue skrev derimod for de brede lag. Hver liden
parisersyerske søgte at spare ind et par sous af sin knappe
maanedsløn for at kunne kjøbe sig et øiebliks nydelse ved
at faa følge den berømte forfatters fantasi, nåar den rullede
sig i gulddynger, synd og elskov. Disse romaner af Sue og
Dumas, hvor det raslede af guid, og man fraadsede i nydelse,.
blev først og fremst skrevne for de utallige stakkars arbeids
myrer, over hvis daglige liv der næsten aldrig faldt en straale
af poesi. For dem var det som et forfriskende bad, nåar de
om aftenen kunde lægge naalen tilside, og for en stund
drømme sig rige, elskede og lykkelige,, og de betalte gjerne
denne nydelse med endnu nogle timers ugearbeide.
Forskjellen rnellem Eugene Sues og Demodokos’ mere
beskedne honorar ligger saaledes ikke saa raeget i beløbet
som i maaden, hvorpaa honoraret udbetaltes. I det ene til
fælde bliver det en naadegave fra en eneste rig person, i det
andet et sammenskud fra hundredetusender. I begge tilfælde
fordrer de betalende, at d er e s smag skal tilfredsstilles, og
forfatteren digter derfor i det ene tilfælde for fyrster, i det
andet for en næsten hungrende hob. Men derved bliver
ogsaa baade form og indhold forskjelligt, eller med andre
ord forfatterhonorarets historie bliver i virkeligheden lit
teraturens egen historie — det bliver historien om littera
turens gradvise demokratisering. Paa nogen faa sider at
kunne fortælle hele denne lange historie er naturligvis umu
ligt og jeg maa derfor indskrænke mig til at paapege
nogen af de vigtigste hovedpunkter.
Forfatterhonoraret hos alle endnu halvt barbariske folke
slag bestaar naturligvis hovedsagelig i naturalier. Saa var
det hos grækerne, saa ogsaa hos kelterne og hos vore nor-
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
