Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Schück: Nogle blade af forfatterhonorarets historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle blade af forfatterhonorarels historie.
tjeneste til Dionysos’ ære og forrettet paa hele den atheniensi
ske stats vegne. De forfattere, hvis dramaer ansaaes vær
dige til at opføres ved disse høitidelige fester, fik af vedkom
mende arkont et statshonorar • men det var übetydeligt og
fuldstændig forsvindende i sammenligning med den hæder,
som laa i at være seierherren ved den dramatiske kappestrid.
Denne pris, som saaledes var det egentlige forfatterhonorar,
blev uddelt af en jury, der var saaledes sammensat, at man
havde de bedste garantier for en upartisk og æstetisk sag
kyndig dom. Den skald, som vilde beseire sine modstan
dere, kunde saaledes ikke have nogen fordel af at spekulere
i den store hobs lidenskaber, men maatte gjøre sig al
umage for at vinde de mest dannedes bifald, medens paa den
anden side den dom, som laa i folkets bifald eller misfor
nøielse, forhindrede ham i at synke ned til en litterær vir
tuositet, der kun kunde nydes af nogle faa æstetiske gour
mander. Hans digt maatte saaledes paa en gang være op
høiet og folkeligt.
Den tragiske digtnings blomstringsperiode falder sammen
med den atheniensiske republiks storhedstid. Efter det alex
andrinske verdensherredømmes oprettelse fik kulturen andre
midtpunkter. Kunsten og det litterære liv koncentrerede sig
ikke længer i Athen, men flyttede over til de straalende tyran
hoffe i Alexandria, Pergamon og Antiokia, og den periode,
som man har kaldt den alexandrinske, begyndte.
I litterær henseende er denne kulturs karakter fuldstæn
dig forskjellig fra den ældre tids. Alexandriens og Perga
mons kunstelskende tyrster kappedes ikke alene orn at til
vende sig de dyrebareste haandskrifter, men søgte ogsaa at lokke
til sig samtidens mest feirede kunstnere, lærde og digtere.
Direktorposten for det store bibliotek i Alexandria, som
næsten betragtedes som en trone inden den litterære verden,
og som altid beklædtes af en fremragende lærd, lønnedes
med fyrstelige summer. Og ikke blot bibliotekaren, men
ogsaa andre lærde fik faste gager. Ptolemæos Filadelfos ud
betalte fem saadanne, og om gagernes størrelse kan man
danne sig et begreb, nåar man ved, at Panaretos’ aarsløn
hos Ptolemæos Euergetes steg til tolv talenter eller omkring
50 000 kroner i nuværende sølvværdi. Ogsaa de, som ikke
havde fast løn, havde altid fri kost og bolig i museet tæt ved
det fyrstelige palads.
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
