Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Schück: Nogle blade af forfatterhonorarets historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Schi’iek.
forfattere ialfald indirekte levede af kirkelige sine
kurer, som vilde forsvinde ved en ny tingenes ordning.
Saa lidet tilfredsstillende denne maade at betale forfatter
honorar paa end var, fortsattes den længe, efteråt bogtrykker
kunsten var indført og et bogkjøbende publikum opstaaet.
Ludvig XIVs tid skiller sig i denne henseende lidet fra
renaissancen, og endog en forfatter som Racine, der dog
blev læst over hele den civiliserede verden, var henvist til
pensioner— som forresten ikke var übetydelige. I 1666 var
han prior i Epinay. 1 1668 mistede han denne indkomst
titel andet var det ikke —, men i 1671 tinder vi ham igjen
som prior ved Saint-Jacques de la Ferté, og i 1677 des
uden ved Saint-Nicolas de Choisis, og det uagtet han
som lægmand ikke kunde have nogen anden befatning med
disse embeder end at indkræve udbyttet af dem. I 1675
blev han, takket være Colbert, trésorier, en pläds, som han
visseligen ikke skjøttede, men som til gjengjæld gav ham
baade adelsskab og høi løn. I 1677 blev han og Boileau
kongens historiografer med det opdrag at skildre Ludvig
den stores bedrifter. Dette vanskelige arbeide blev aldrig
fuldført, men foruden forskjellige gratifikationer, som af
son nen blev anslaaet til mellera 4 ä 5 hundrede louisdorer,
fik Racine i egenskab af historieskriver en gage paa 1 000
louisdorer, som dog i 1692 gik ned til 4 000 frcs. Endvidere
fik han, ligesom tidens øvrige yndlingsforfattere, en litterær
pension, som for ham steg til 2 000 frcs aarlig, hvortil
han ogsaa i egenskab af gentilhomme ordinaire fik endnu
en kongelig pension. Han var saaledes rigt doteret men
saa var han ogsaa pligtig ikke blot til at stemme sin lyre
ved alle kongelige daabshandlinger o. 1., men ogsaa til at
skrive paa befaling af Madame de Montespan og andre af
hoffets ledende personligheder.
Sveriges mest læste fortåtter i det 18de aarhundrede
Kellgren - havde ikke tjent mange øre ved sin pen,
førend han mod enden af sit liv fik privilegium paa «Stock
holmsposten». Sit egentlige levebrød fik han af de pen
sioner, som Gustav 111 gav ham, hvad der tvang ham
ind paa et omraade af litteraturen, hvor han aldeles ikke
hørte hjemme, nemlig dramaet. I 1782 erholdt han en pen
sion paa 166 rdr. og 32 skilling specie af manufakturfondet,
i 1785 tik han 300 rdr. specie af «ensaksboterna» og 166
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
