Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Schück: Nogle blade af forfatterhonorarets historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Schiick.
dredes franske smaaborgere, som naturligvis udgjorde hoved
massen af forfatterens tilhørere.
Da der i det 16de aarhundrede blev dan net faste skue
spillertrupper, blev ogsaa den dramatiske digtning et livs
erhverv. Forfatternes forhold til den betalende trup var natur
ligvis forskjel ligt. Saaledes vai’ den franske fortåtter Hardy
f. eks. fast engageret til en vis trup og havde indgaaet kon
trakt paa at indlevere et ikke übetydeligt antal dramaer om
aaret, mod en paa forhaand bestemt pris for hvert stykke;
efter senere optegnelser skal han kun have faaet 3 écus for
hvert drama, men denne sum er vel alt for lavt sat. De
engelske dramatikere synes ikke at have havt nogen saadan
kontrakt, om end naturligvis Shakespeare, som tillige var
skuespiller, kun skrev for den trup, han hørte til. Prisen for
et femakts drama var omkring aaret 1600 ikke mere end
5 pund; men den steg fort, saa at den omkring 15 aar der
etter var kommet op til 20 pund; men dette er jo heller ikke
meget, hvis man sammenligner den med det honorar, som
f. eks. en fransk fortåtter i vore dage faar for et godt kasse
stykke. Men medens en moderne fortåtter ikke orker mere
end i høiden et femakts drama om aaret, rystede det 16de
aarhundredes forfattere dramaer udaf sine ærmer, og mængden
af stykkerne opveiede saaledes den ringe betaling for hvert
enkelt; fr-a april til oktober 1599 skrev f. eks. Decker ikke
mindre end otte femaktsstykker, men saa maatte han jo
ogsaa tåge andre digtere til hjælp. Dramaer af denne sort,
som næsten ikke blev renskrevet, inden man begyndte at
holde prøver paa dem, savnede naturligvis den fine udar
beidelse, som vor tids dramaer besidder, men til gjengjæld
er de friskere og mere umiddelbare; digterens inspiration blev
ikke kvalt af kunstneriske tvil og virker derfor med eo
kraft, som vi nu for tiden ofte savner.
Aarsagen til den forholdsvis lave pris beroede vistnok
tildels paa den absolute mangel paa litterær beskyttelse a f
forfatterens arbeider. Hvis en konkurrerende trup paa en eller
anden maade kunde faa tag i et stykke, som allerede var
solgt til et andet selskab, gaves der ingen lov, som forbød
den at opføre det. Hverken forfatteren eller den trup, som
havde kjøbt stykket, kunde forhindre det, og da saadanie
tyverier hørte til dagens orden, kunde man naturligvis ik.<e
betale saa meget, som man under gunstigere forhold havde
kunnet gjøre.
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
