Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Schück: Nogle blade af forfatterhonorarets historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Schiick.
flydelse til beskyttelse for den stakkars syge digters arbeide.
I 1580 blev et yderst slurvet oplag af de 14 første sange trykt
i Venedig, efter et manuskript, som storhertugen af Toscana
havde givet til en af sine hofmænd, som var fræk nok til
ikke blot at udgive det, men endog at skaffe sig privilegium
paa digtet inden den venetianske republik, og
klagemaal til regjeringen nyttede intet. I løbet af det føl
gende aar blev der udgivet paa forskjellige steder i Italien
ikke mindre end syv forskjellige oplag, paa hvilke Tasso
naturligvis ikke tjente en øre.
Det var ikke stort bedre i Frankrig; især var hollæn
derne flinke til at trykke røveroplag af populære skrifter, for
derefter at smugle dem over den franske grænse. Disse
stjaalne oplag bidrog i forbindelse med den vilkaarlige censur
til at nedsætte forfatternes fortjeneste paa deres verker. Vol
taire, som ikke kan beskyldes for nogen overdreven gavmild
hed, forærede boghandleren Kramer i Genf sit nanuskript
til «Annales de l’Empire», et verk paa otte bind, som, endnu
medens forfatteren levede, kom ud i ikke mindre end fire
oplag, det første paa 7 000 eksemplarer.
England var i denne henseende bedre stillet end de fleste
andre lande. Omgivet af hav paa alle kanter og med en
ensartet regjering var de britiske øer temmelig utilgjængelige
for udenlanske bogsmuglere. Det varede visselig længe, inden
forfatterens rettigheder blev anerkjendt; baade Shakespeares
og Sidneys sonetter blev, for at anføre to eksempler, udgivet af
tyvagtige bogtrykkere uden nogensomhelst tilladelse og uden
noget honorar. Men allerede tidlig fik dog bogtrykker og
forlægger en gjensidig beskyttelse mod hinanden. Et arbeide,
som for et vist firma blev inregistreret i boghandlerforbundets
register, kunde ikke uden lovlig straf blive trykt om igjen
af en anden. I 1681 fastsattes 12 pence i bøder for hvert
tyvtrykt eksemplar, men allerede fur hundrede aar siden var
forlagsretten anerkjendt, om end ikke altid respekteret.
Beskyttelsen for boghandleren blev ogsaa en beskyttelse
for forfatteren. Bogtrykkeren kunde nemlig allerede i slutten
af det 16de aarhundrede betale en mindre sum for retten til
at trykke en populær forfatters arbeider, eftersom disse i rege
len ikke blev trykt op igjen af andre. Visselig kunde han
betale samme sum til den, som paa ulovlig maade forskaffede
ham forfatterens manuskript, men da forfatteren som oftest
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
