Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Ledende mænd i italiensk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
en gammel fængselsdør: o tempora! o mores! Vi maa ha
strammere karabinierer! Bare en og anden gammel repu
blikaner sukked sangvinsk: det er kun fordi staten blan
der sig op i saa alt for meget og fortar sig!
Og de var heller ikke faa, de som gned sig i hænderne
med den husvildes skadefryd: driv bare paa, I herrer parla
mentarikere! saa I faar regeret borgernes tillid til jer grun
dig op med roden.
Saadan var almenstemningen saa sent som i 1898—99.
Og den som gik og lytted til disse udbrud, maatte tilsidst
faa det indtryk: Italien staar overfor en voldsom flomtid.
Men situationen ændred sig. Jeg skal ikke her gaa
ind paa de enkelte ytre begivenheder som fulgte den ny
situation. Jeg springer over døgnpolitiken paa Montecitorio
og partigrupperingen der den interesserer jo ikke mer
end det interesserer ikke-spillere at høre herrer efter
whisten genkalde sig i erindringen, hvordan kortene sad;
det kan nok i øieblikket ha optat sindene vældig, men
det har ikke i samme mon let for at bli historisk dokument.
Ide to-tre sidste aar er förändringen foregaat. Fler
heden av de husvilde i landet er traadt ind som medlemmer
av organiserte fagforeninger, fabrikarbeiderne, jordarbei
derne; der er udspændt et net av organisationer over det
hele land. Kursen paa italiensk papir er al pari. 0. s. v. Og
nu har italienerne faat sin Marconi, til næring for den
nationale selvfølelse. Italien er for øieblikket roligere og
mere tilfreds end det har været siden sin genreisning.
Men ligefuldt er der kamp og spænding. Kampen staar
nu som før mellem proletariatet og de besiddende klasser,
mellem godseieren og bonden, mellem fabrikarbeideren og
kapitalisten. Det er de parlamentariske partier inderst inde
enige om. For der er nok av partier; der er socialister, repu
blikanere, radikale, moderate (-konservative), klerikale; og
paa Montecitorio gør endvidere den lokale spænding mel
lem nord og syd sig gældende stærkere end italienerne
ønsker udlændingerne skal tro. Og nåar disse klumper sig
sammen i kamret, kan det i øieblikket se ud som der
hænder noget politisk.
Det som imidlertid foregaar i landet er av so cia 1 karak
ter. Spændingen er saaledes saa enkel som den bare kan bli.
Men det som gir spændingen det præg av broget Liv,
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
