Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Ledende mænd i italiensk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ledende mænd i italiensk polilik.
lide av lidt hulhed og bombast. Det kan vistnok ikke
nægtes, at der i det hele, efter vor smag, er en smule retorik
ved Cavallotti; men der ligger gerninger og begivenheder
bag! Det er den samme slags retorik som i sin tid skabte
et samlet Italien; og det er ikke saa daarlig retorik endda.
Cavallotti var dog visselig ingenlunde en mand med lys
ogtrygtro; — han tænkte vel inderst inde som saa: men tro
er alligevel det eneste som der er mening i! Flagrende altid
videre ind i ny kamp, berusende sig og glemmende sig. Dei
er noget av dette ved hans endeligt ogsaa hin morgen i villaen
udenfor Rom jeg kan ialfald ikke værge mig mod det
indtryk, ved den hidsige maade hvorpaa han, den drevne
duellant, kasted sig frem, saa modstanderens sabel jog ham
gennem mund og svælg. Over sin sæng hadde han hæn
gende billedet av to mænd i Italiens historie som hadde
dræbt sig seiv av væmmeise over løgnen i verden.
Thi Cavallotti var i grunden ingen politiker; han blev
saaledes grundig tat ved næsen av Rudini bare for at
nævne et tilfælde. Et herlig stormende veir var han, med
sang i sig om et enigt Italien og om et redeligt Italien. Det
er det manende ved hans skikkelse, i tider da offermodet
ligesom er svagere blandt statens mænd, og hver saadan
indsats kræver vederlag.
I sammenligning med Cavallotti blegner neapolitaneren
Matteo Imbriani’s navn, skønt det har samme slags
klang; ogsaa hans betydning stak i hans übestikkelighed,
i hans uegennyttige vilje til at ofre sig. Han var ogsaa med
paa general Medici’s tog til Sicilien, og deltog siden i om
trent alle frihedskampene. Hans drøm var en «lega latina»,
og i hans skikkelse er nationalhadet til Østerrige legemliggjort.
Og i forbindelse med disse døde vil jeg nævne Bovio’s
filosofiske genfærd som endnu lever i Neapel, en fortsæt
te! se av Garibaldi’s borgeraand, republikaner. Men det repu
blikanske parti i italiensk politik er, hvad maalstræverne er
hjemme i sprogudviklingen: republikanerne springer uden
videre over en national opløsnings- og forfaldstid, som dog
har været og som har efterladt uudslettelige spor; og for
gæves holder de hver høst sin landskongres, hvor de med
redelig vilje søger at hale programmet lidt ned, saa de ikke
skal bli ved at sidde i politiken som Simon Stylites paa
søilen. Bovio er redeligheden og uegennytten i person, hvis
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
