Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902 - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
og nye, og vender tilbage, saaret tilblods, skræmt og fuld af
skuffelse; i gladerc og mandigere ord gjør Peter Nansen op
merksom paa livets og lykkens mangefarvede blendverk.
Men stemningen hos de unge er ved ottiaarenes slutning
gjennemgaaende ironisk eller bedrøvet, tvilende og blaseret,
den indtrængende analyse, den skaanselløse refleksion har
brudt deres livsmod.
Saa kommer der i nittiaarene en ny strømning, der har
andre kilder end dem, hvoraf det moderne gjennembruds
mænd øste.
I enhver aandelig förnyelse, et gjennembrud som det,
der tinder sted i Danmark i syttiaarene, er der et polemisk,
agitatorisk element. Det bliver altid en revision af ældre
idealer, det bliver et opgjør og en dom. Og just fordi der
denne gang var saa meget at overvinde, sociale, kunstneriske,
litterære fordom me, blandet med personlig uvilje, den ældre
slegts instinktsmæssige nag til den seirende ungdom, fik
opgjøret en haardhændt karakter. Den ældre slegts verk blev
dømt strengere end rigtigt, men især fordi den maaltes lidt
for meget efter dens sidste ordførere, mænd som Carl Ploug.
engang begeistret frihedssanger, senere hadsk modstander af
alt nyt og ungt og levedygtigt i Danmark, og som den tarve
lige servitør af bourgeoisiet Erik Bøgh, vaudevilleseminaristen.
Nogle aar senere, da de unge definitivt havde seiret, for
tonede dette forhold sig noget anderledes. Da udviklede sig den
spire til opposition, som en dom, fældet, mens lidenskaberne
er i bevægelse, altid vil indebære. Da huskedes alt det værdi
fulde i den danske romantik.
Realismen havde dels betegnet en sproglig förnyelse, dels
var den ensbetydende med, at det moderne naturvidenskabe
lige livssyn ogsoa satte sit præg paa kunsten.
Paa det sproglige omraade kunde realismens store verk
blot føres videre. Her var det indvundne af uomtvistelig
værdi. Men ligeoverfor den naturvidenskabelige betragtning
af menneskene reiste der sig ude i E]uropa ivrige røster.
Realismens alvorsfulde krav var sandhed. Digteren
skol skildre menneskene som de er. Han skal ikke udsmvkke
Der kom andre endnu vigtigere momenter til.
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
