Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands». II (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
speilede udstillingen i en enestaaende grad den sammenhæn
gende udvikling. Og hvilket kunstelskende hjerte blev ikke
uvilkaarlig varmere og bankede ikke sterkere i en egen grænse
løs fryd, nåar man fra Brygges gamle torv traadte ind i gou
vernementsbygningen, der som et stort juvelskrin gjemte alle
disse perler af gam mel malerkunst, og med hvilken hen
rykkelse fordybede man sig ikke i studiet af disse gamle,
barnslig-naive, hjertevindende malere. Man maa kaste væk
al kunstnerisk jargon, alle forudsætninger, om man helt vil
nyde dem. De taler enten umiddelbart til det naiveste, op
rindeligste, mest uopdyrkede i ens sjæl, eller man forstaar
dem slet ikke. Det er dette, som er hemmeligheden ved
dem. Der kræves en vis historisk sans, som formaar at
gjennemleve de historiske forudsætninger og trænge ind til
sjælen, det dybest og varmest menneskelige hos dem. Men
der tinder man ogsaa uvurderlige skatte. Med noget af det
samme forstaaelsesfulde og kjærlige blik, hvormed man
betragter et barns naive og dog saa megettalende forsøg paa
at skabe liv, paa at gjengive udenverdenen, maa man se paa
dem. Netop derfor viser disse primitive malere os, hvad
kunst i sit inderste væsen egentlig er, seiv nåar alle slags
historiske biinteresser trækkes fra, seiv nåar de træk, som
for samtiden kunde virke aktuelt og tiltrækkende og som
blot kunde forstaaes af denne, übarmhjertigen har mistet al
interesse og bare den inderste vitale kjerne nøgen og usminket
blir staaende igjen den hellige, uuclslukkelige ild, kunst
nerens- hengivelse i sit emne, uafhængig af alle æstetiske
teorier og ydre former. Er den tilstede, lyser den altid som
en livgivende flamme gjennem den kanske skjøre og mangel
fulcle form, er den der ikke, forhøies bare indtrykket af
det frastødende, modbydelige ved de mange og store fakter,
den megen og veltalende, men sterile flittighed. Verket blir
hult og uden varme. Netop heri ligger en kunstkjenders
vanskelige opgave at kunne skjelne egte fra uegte.
Ingen kunstepoke er vel i saa henseende mere ind
struktiv end den primitive nederlandske, fordi den er saa
fri for al usandhed, saa velsignet oprigtig. Trods det meget
gammeldagse, übehjælpelige og barokke blir den dog evig
lige ung, lige mættet med værdier. Dens grundstemning
er oprigtig og lidenskabelig sandhedssøgen. Derfor blir den
aandelige gehalt den individuelle karakteristik, egte nordisk
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
