Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands». II (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schniller.
og materielle kraft, som Nederlandene i det 15de aarhundrede
udfoldede. Som alle nationale renaissanceperioder viser
ogsaa denne et væld af opdæmmede kræfter, af svulmende
liv, en voldsom energiudfoldelse, som kunsten oversætter i
ren form. Derfor søger maleriet at udtrykke saa meget liv
som muligt, at faa presset mest mulig ind i billedernes snævre
rammer. Paa alle maader søges frembragt livfuldt indtryk:
vinduer og aabne døre giver udsyn over frodige landskaber
eller tilstødende rum, speile reflekterer personer og ting, der
er hovedemnet helt uvedkommende; der lades intet tomt rum
i billedet, der anbringes dyr, møbler, alleslags gjenstande.
Saaledes giver alt dette udtryk for den flamske pragtlyst og
brede sans for det materielle, næret af tidens rigdom og livs
udfoldelse: kavalkader, mysteriopførelser, optog, kirkefester.
Dette moment maa særlig fastholdes til forstaaelse af udvik
lingens gang. For herved forklares den uopløselige dishar
moni mellem denne kunsts livskraftige grundelement og den
spiritualismens og verdensfiendtlighedens form, hvori den
fra Roger v. d. Weydens tid snørede sig ind et tragisk
modsætningsforhold, der nødvendigvis maatte ende i et brud,
som viste dens sande natur.
I Genteralteret ligger som paavist aile skolens mulig
heder indesluttet. Det omspænder med sin trange ramme
den hele verden af nyopdaget stof, religiøst og verdsligt:
figurer, landskab, portræt, stillleben. Dette stofforraad ud
dybes i Jans senere verker. Han grundlægger den nordiske
kunst, ikke saa meget som direkte lærer, ved at opstille stili
stiske principer som ved ene og alene at give anvisning paa
naturen og det helt individuelle studium deraf som den eneste
saliggjørende tro for en kunstner. Deri bestaar hans skole.
Heraf forklares ogsaa skolens helt eksperimentelle karakter.
Enhver ser paa naturen med sine egne øine eller rettere med
de sterkeste briller og gjengiver, hvad han ser. Aldrig har
nogen kunstepoke været saa fri for alt «akademisk» som
denne. At der alligevel er et sterkt fællespræg over hele
skolens produktion, er her som altid en følge af de ringere
aanders slaveforhold til de store.
Vi forbigaar mindre repræsentative kunstneré af v. Eycker
nes yngre samtidige, af hvem gode arbeider saaes {Petrus
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
