Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands». II (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
ning at* sorg, smerte, og det er yderst betegnende, at de reli
giøse motiver, der giver den rigeste anledning til udfoldelse
af liv og rapport mellem figurerne og derfor er blevet ynd
lingstemaer i al senere nederlandsk kunst, nemlig kongernes
tilbedelse, korsfæstelsen, nedtagelsen af korset og dommedag,
først er bragt ind af Roger. Den udstillede «Nedtagel.se»
(Museet, Brussel) viser uden at være et førsterangs billede,
at faa eller ingen som han har udtrykt den svidende, metal
agtig klingende smerte, der kan herje menneskesjæle. For
øvrigt saaes af ham kun nogle madonnaer i privateie, der
dog gav tilstrækkelige vidnesbyrd om, hvordan den dramatiske
tendens mod det bevægede og følsomme i fysiognomierne
fremtræder som skarp karakteristik og udtryksfuldhed, der
hyppig streifer karikaturen, i figurstilen ved udtryksfulde
stillinger og bevægelser. Figurerne vrider i smerte sine
hænder og kroppe, lemmerne er lange og smale og ofte frern
hæves hvert enkelt led paa helhedens bekostning, saa figu
rerne blir tynde, leddede, ofte uproportionerede, klædernes
foldekast urytmisk og smaaknækket, Men altid er der en
understrøm af dyb dirrende følelse og en hengivelsens inder
lighed i fremstillingen, en dyb og egte katolicismens aand,
som gjorde ham endnu mere populær end v. Eyck. Ved den
sterke betoning af det sjælelige motiv bringer altsaa Roger
et nyt moment ind, udvider omfanget for kunstens udtryks
midler. En kunst som Rogers maatte netop slaa an hos
store folk, som trængte kraftig kost, radikale midler, som
kunde gribe og ryste op i de træge masser, de dvaskeste
naturer." v. Eyck taler til hoffet, de æstetiske gourmeter, v. d.
Weyden til det store folk og river det med sig. Thi hans
sukces var enorm. Og her staar vi egentlig ved hovedpunktet,
hvorfor vi har dvælet saa længe ved ham.
Jan v. Eyck var en langt større kunster end Roger, men
Roger var en meget større lærer. v. Eycks lærervirksomhed
kjender vi lidet til. Det 15de aarhundredes største malere
var enten direkte eller indirekte Rogers elever, v. Eyck var
geniet, den store nyskaber, v. d. Weyden var den store popu
larisator og lærer, der optog og bearbeidede v. Eycks ide og
bragte den udover ikke alene Nederlandene, men det ganske
Europa 1 . Sjelden har vel i bildende kunst nogen enkelt
ISe W. M. Conways udmerkede bog: Earhj Flemish Artists and
their predecessors on the Lower Rhine. London 1887. S. 161, 196.
272
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
