Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands». II (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brygge.
ringen og kurfyrstendømmet Køln, der skilte mellem hans
to store hovedbesiddelser, Burgund og Nederlandene, og var
paa vei til Trier for at lade sig paasætte kongekronen af
keiser Fredrik 111, netop i de samme aar, nærmest efter
1470, fuldendes fire hovedverker i det 15de aarhundredes
malerkunst: Bouts’ billeder «Keiser Otto’s retfærdighed» til
raadhuset i Louvain (nu i Brussel), Justus fra Gents «Nad
verens indstiftelse» for byen Urbino i Italien (Museet i Ur
bino), Memlings «Dommedag» (vistnok det, der nu findes i
Mariakirken i Danzig) og v. d. Goes’ «Hyrdernes tilbedelse» for
hospitalet Sta. Maria nuova i Florenz, hvor det endnu er.
Som for at fastslaa overensstemmeisen mellem den nye
kunstnergeneration og øieblikkets overstrømmende livsglæde
straalede det flamske maleri i sit rigeste lys netop paa den
samme dag, som den burgundiske magt og ærgjerrighed
naaede sit høieste.
Disse kunstnere og deres mere eller mindre kjendte sam
tidige tilhører da alle v. d. Weydens skole og deres kunst
bærer i det store taget samme karakter som hans, selvfølgelig
med individuelle forskjelligheder. Samme keitede,kantede, hul
brystede figurer, samme sorgbetyngede ansigter, samme dystre
emner, inspirerede af denne smertens religion. Men allige
vel, her som hos Roger, ligesom übevidst eller mod deres
vilje, hvilken kraftig glæde over livet og kjærlighed til den
syndefulde verden bryder ikke som en dyb understrøm frem
gjennem den livfulde skildring, de prunkende klæder, de saftige
landskaber. Heri ligger den dybe selvmodsigelse hos Roger
som hos hans efterfølgere. Af disse kunstnere vil vi her blot
særlig behandle en enkelt, fordi han er den eiendomme
ligste, nemlig Hans Memling.
Under de givne betingelser maatte Memling nødvendig
vis blive udstillingens piéce de resistance, hans navn er
Brygge’s hellige palladium. Hans kunst betegner atter en
ny udvidelse af kunstens grænsemerker. Hos Roger v. d.
Weyden seiv og de, der staar ham nærmest, var det sorgen,
verdensdisharmonien, menneskets fortvilede skrig efter för
lösning, oversat i kristelig form, der fik psykologisk udtryk.
De dramatiske kontraster ligger ikke for Memling. Han be
handler de kristelige emner som et mildt, sværmerisk-roman
tisk feeventyr, hvor jomfru Maria eller helgeninder som Sta.
Ursula er de overnaturlig milde og gode feer eller prinsesser,
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
