- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
279

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands». II (Forts.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brygge.
langt mere alsidigt psykologisk udtryk. Men rent formelt,
hvad der nu er og blir den bildende kunsts hovedside, i for
staaelsen af det menneskelige legeme, af hele den vide verden
af former og farver var der et afgjort tilbageskridt fra v.
Eyckernes sunde, dybt menneskelige skikkelser til Memlings
sjælfulde, svaje paradisvæsner. Da nu den italienske renais
sancekunst med sine fuldendte skikkelser trængte ind, saa
oplodes nordboernes øine for, hvor langt de seiv stod tilbage i
formende evne, hvor sterkt begrænset deres maleriske stil var.
Paa flere punkter har været fremhævet modsætningsfor
holdet mellem italiensk og nordisk aand og kunst. Natur»
og livsforhold havde præget dem begge. Det italienske ideal
var det skjønne, kraftige menneskelegeme, nederlænderne
havde ingen sans for det nøgne legemes plastiske formskjønhed
og harmoniske udvikling. Det nordiske stillesiddende liv inden
døre, det barske klima, der forudsatte tyk paaklædning, og det
haarde slid for livet forsømte legemets udvikling, der blev
et uproportionalt forhold mellem sterkt udviklede og helt for
sømte kropsdele, som vi ser af de gamle billeder. For en
nordisk opfatning blir derfor det indre, ikke det ydre menneske
hovedsagen, sjælen, udtrykket, den individuelle karakteristik,
slig som det typisk er tolket af nordens største kunstner, Rem
brandt. Endvidere ligger italienernes som i det hele den latinske
races instinkt for det typiske og generelle, der overser de
taljen og fremhæver de store hovedtræk, skaber idealmennesker,
der tilhører en høiere verden. Hos nederlænderne har vi
fremhævet den direkte modsatte, nordiske egenskab: sterk
sans for det individuelle, indgaaende skildring af det enkelte
tilfeldige menneske og manglende evne til at abstrahere.
Endnu et tredje hovedtræk: de nordiske livsformer prægedes
helt af den middelalderske kristendom, der skarpt begræn
sede disses muligheder og ytringsformer. I syden übunden
livsnydelse og hedensk glæde over jordlivet, frigjort huma
nistisk skjønhedsdyrkelse. Italienerne byggede aandslivet op
udenfor kirken og fandt et nyt livsideal i den klassiske
oldtid og dens skjønhedsvæld 1. Disse hovedmodsætninger
1 Den italienske renaissance er i virkeligheden i mange henseender
det samme fænomen,som under andre omstændigheder benævnes romantik.
Dog rummer den en af al romantik ukjendt understrøm af realisme.
Som Burckhardt har fasfslaaet i sit geniale verk: «Die Cultur der
Renaissance in Italien», er oldtidens gjenfødelse og dyrkelse et udslag af
tidens hele realisme, ikke aarsag til denne.
279

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:20:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free