Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Tschudi: Angaaende en reform i arbeidslønningsmaaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angaaende en reform i arbeidslønningsmaaden.
ningsvæsen. Som bekjendt lønnes arbeiderne i industriens
og omsætningens tjeneste nu i regien paa den maade, at de
faar en regelmæssig løn, beregnet pr. dag, uge eller maaned,
og forresten intet andet en løn, som i almindelighed sti
puleres uden hensyn til, om vedkommende bedrift kaster et
større eller mindre udbytte af sig.
Eksempelvis: her er en fabrik; den gav i 1898 i netto
overskud af driften kr. 10 000,00; i 1899 kr. 15 000,00 og i 1900
kr. 20 000,00. Fabrikens arbeidere var alle tre aar de samme
i antal og havde samme aflønning, lad os sætte kr. 3,00 pr.
dag. Tilveksten i udbyttet af driften kom følgelig udeluk
kende den anden faktor (kapitalen) eller de to andre fak
torer (kapitalen og arbeidsledelsen), forsaavidt arbeidsherren
har manøvreret ikke med egen, men med laant kapital
tilgode.
I nærheden er sætter vi en anden fabrik; den gav
i 1898 ligeledes kr. 10000,00 i nettoudbytte; i 1899 derimod 0,
og i 1900 gav den saalangtfra udbytte, at den tvertimod gik
med et tab af kr. 10 000,00. Arbeiderne oppebar sætter vi
ogsaa her alle tre aar samme ovennævnte lønning afkr. 3,00
pr. dag.
Ved at sammenligne disse to eksempler synes der straks
at være en uforholdsmæssighed i arbeidslønningen; i det
første tilfælde har den aabenbart været for liden, i det andet
tilfælde for stor. Naturligvis kan der have været forskjellig
artede faktorer, som kan have indvirket paa det forskjellige
driftsudbytte i begge tilfælde, derunder da ogsaa selvfølgelig
en større eller mindre dygtighed, driftighed og fremsynthed
i ledelsen. Dette sidste moment kan navnlig i visse brancher
have adskillig betydning; men i almindelighed vil det dog
have lidet at sige i sammenligning med tilfældige omstæn
digheder, konjunkturer, som man kalder det. Men at disse
tilfældige omstændigheder bare skal komme arbeidsherren
(kapitalen) tilgode eller til skade, synes lidet rimeligt og
retfærdigt.
Man vil maaske sige: Ja, men arbeideren, som i regelen
ingen kapital har, maa jo nødvendigvis have en vis regel
mæssig og paaregnelig arbeidslønning; han kan ikke ligesom
kapitalisten vente paa det eventuelle udbytte; thi «koen kunde
jo dø, mens græsset grodde».
Og det er sandt nok. Den kapitalløse arbeider vil ikke
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
