- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjortende aargang. 1903 /
308

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Tschudi: Angaaende en reform i arbeidslønningsmaaden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oscar Tschudi.
Imidlertid trods vanskeligheder og tiender arbeider
gevinstandelsystemet sig kanske langsomt, men umiskjende
lig fremover, og det er neppe at tåge feil af, at det har en
stor fremtid for sig. Det synes at have saa væsentlige for
dele og det baade for arbeideren og arbeidsherren og at
hvile paa et saa sundt og retfærdigt princip, at det ogsaa
skulde være underligt, om det ikke skulde gaa af med
seiren.
Allerede i begyndeisen af nærværende opsæt har jeg paa
peget visse grundprinciper, som synes baade fra retfærdig
heds- og fra nyttesynspunkt at give gevinstandelsystemet for
trin fremfor den nu i industrilivet sedvanlige lønningsmetode.
Og jeg skal derfor ikke opholde mig videre derved.
Kun skal jeg faa lov til at fremhæve en enkelt, efter min
formening ganske væsentlig fordel ved heromhandlede løn
ningssystem, og det er den, at det giver udsigt til fred og
harmoni i den industrielle arbeidsverden.
Det nuværende lønningssystem skaber, som vel bekjendt,
alt andet end fred og harmoni. Der er jo for nærværende
en stadig brydning mellem kapitalens (arbeidsherrens) inter
resse paa den ene og arbeiderens paa den anden side.
Arbeideren søger naturligen at faa prisen for sit arbeide
op. Arbeidsherren stritter derimod. Striden foregaar uaflade
lig, snart i det stille, snart aabenbart, med vekslende held,
ofte paa en for begge parter skadelig og oprivende maade
(striker og lockouter). Det er desuden det uhyggelige
ved denne strid, at den, drevet til det yderste, maa føre til
begges ødelæggelse.
At arbeideren kjæmper for at faa høiere løn, herpaa kan
der naturligvis i og tor sig ikke være noget at sige. Men
der er det aber ved hans bestræbelser i den retning, at han
ved at stille sine fordringer for høit resikerer, at kapitalen
trækker sig tilbage fra produktionen. Da imidlertid kapitalen
er en nødvendig faktor i den industrielle produktions tjeneste,
saa kan følgen blive den, at arbeideren mister sit arbeide,
med andre ord, at han taber alt, fordi han tragter efter for
meget.
Paa den anden side er arbeidsherrens (kapitalens) mod
stand mod høiere arbeidsløn fra hans (eller dens, d. e. kapi
talens) synspunkt paa en vis maade naturlig nok. Men den
er heller ikke übetinget fordelagtig for ham (arbeidsherren).
308

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1903/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free