Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
den falder fra en letvakt entusiasme hurtig tilbage til melankolsk
apati. Hos amerikaneren balancerer den hurtige begeislrings
evne paa den lykkeligste maade med udholdende handlekraft.
Med ét ord kan det amerikanske temperament neppe antydes,
end sige defineres. Ligesom Nordamerikas landskab paa mange
steder, saaledes udmerker ogsaa menneskene sig ved noget sprin
gende og grotesk, ofte noget voldsomt og brutalt. Den for sit
flegma navnkundige yankee kan stundom overfaldes af berser
kergang, og nåar den nationale forfængelighed saares, slaar det
offentlige livs nøgternhed over i hysteri.
Vil man sammenligne det amerikanske gemyt med det tyske,
saa kan man indrømme tyskeren mere originalitet, men yankee’en
har mere bevægelighed og mangesidighed.
Elskværdigst ytrer det amerikanske temperament sig i humöret.
Det fremtræder meget mere i offentlighedens dagslys end i Tysk
land, hvor det er vakrest, nåar det gjennemvarmer familielivet,
og saftigst i stamkneipen. I Amerika optræder det dristigere og
vinder i selvbevidsthed, hvad det taber i intimitet. Det er aviser
nes krydder. Politikeren maa ikke mangle det, hvis han skal
være magnetic, som det heder derover. Ved bankettaler og i fore
drag stræber taleren mere efter humor end efter grundighed.
Seiv presten maa kokettere med det, dersom han vil have sin
kirke fuld.
Det amerikanske humor er mindre fint og aandigt end det
tyske og engelske. Det er ikke biskt, som Dickens’s eller følsomt
som Jean Pauls. Det har sjelden det hemmelige slegtskab med
det tragiske, som hos Reuter, Keller, Raabe fylder øiet med taarer,
mens munden ler. Det overdriver og drager ind i det latterlige,
snarere end det försöner og trøster. «Tiefsinn im Unsinn», som
tyskerne gjerne vil have det, er yankee’en fremmed. Han er god
modig, har et hurtigt blik for de i dagen liggende modsigelser,
ikke dyb, ofte pointeløs, men ogsaa fri for frivolitet. Mark Twain
og karikaturtegneren Gibson er gode repræsentanter.
Den europæer, som ikke kjender Amerika af selvsyn, og
som kun danner sig en mening om amerikanerne af avisernes
beretninger om lynchjustits, streiker, millionærernes røvertog,
statsförvaltningens korruption osv., vil have vanskelig for at tro,
at høimod og ridderlighed er fremtrædende træk i den amerikanske
folkekarakter. Man tænker sig yankee’en saa altfor meget som
den kolde, beregnende forretningsmand, som den hensynsløst bru
tale egoist, som ingen ædlere følelser har, fordi det vilde forstyrre
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
