Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
bauselse: Niagarafaldene, Yelowstone park, the Grand Canyon,
mange partier af Rocky Mountains og Sierra. Det er dog und
tagelser; det typiske amerikanske landskab er ensformigt. Storhed
har det kun i udstrækning. Det mangler intim detalj, som kun
gammel kultur kan give. Dagevis hvedemarker, dagevis maismarker,
dagevis prærie, det er de trættende typer, som turisten fra
kupévinduet optager i sig mellem de yderst faa store seværdigheder.
Om de nivellerende kræfter, som virker i det amerikanske
samfund, om tendensen til uniformitet vil vokse, er vanskeligt at
sige, det afhænger af den udvikling, nationens skjæbne vil tåge.
Den, som mener det godt med det store demokrati hinsides det
atlantiske ocean, maa ønske, at det endnu engang kom i det
tilfælde alvorlig at maatte kjæmpe for sin tilværelse.
Der slumrer vidunderlige kræfter i dette folk; men der træn
ges en sterk storm til at vække dem. En stadig lykkes solskin
i alle udenlandske anliggender og i forbindelse dermed en uhørt
økonomisk blomstring, som nu allerede har varet i decennier i
Nordamerika, har ikke virket gunstig for frembringelsen af stor
mænd. Krigen med det alderssvage Spanien førte til en altfor
letkjøbt seir. De nationalhelte, som fremgik af denne krig, har
ikke gjennemgaaet virkelige farers ilddaab. Borneret chauvin
isme og forfængelig pralelyst, yankee’ernes gamle udyder, blom
strer yppigere end nogensinde. Præsident Roosevelt traf sømmen
paa hovedet, da han sagde, at skryt ikke lader sig forene med
en stor nations stolthed.
Medens man tidligere lod sig nøie med at fremholde monroe
doktrinen for at bringe sin selvbevidsthed ligeoverfor andre til
udtryk, er nu i det demokratiske Amerika imperialismen vakt,
lysten til under foregivende af at optræde som befriere og civili
sationens bærere at tyrannisere andre folk («kontrolere», som
det mildere heder) og annektere deres land.
Man maa dog trods den gule presses chauvinistiske skrig
og det arrogante væsen, som nu engang er uadskilleligt fra yankee
væsenet, ikke överse en understrømning, som gaar gjennem det
amerikanske folk, og i hvilken alle gode, finere elementer mødes,
som, frastødt af den almindelige overfladiskhed og raahed, af
korruptionen og lykkejagten, stræber mod større inderlighed, for
ædling og kultur.
I modsætning til imperialismens verdensherskeriyst peger denne
retning paa demokratiets sande mission: at opretholde frihed og
lighed i sit eget land, men ogsaa at lade andre nationer være i
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
