Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgaard: Litterær oversigt. Danmark (Foraarets bøger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litterær oversigt.
fuldeste maal, at manden og stilen er ét. Uden store ord eller
merkelige vendinger finder han altid det udsøgte, helt klare og
nøiagtig træffende udtryk. Som en fintleddet ringbrynje slutter
denne stil sig om den unge krigsmands faste slankhed. Naar
Simon Koch engang finder den sag, han vil sætte sin fulde
vaabenførhed ind paa, da tør man vente sig en stolt kamp paa
skarpe og blanke klinger. Den politiske valplads, han for tiden
har valgt sig, er neppe hans krigerfærd værd.
Det synes ikke at være kampens eggende dragen og høie
maal, der kalder vore kvindelige forfattere frem paa arenaen.
De færdes halvt som i leg og fortryller ved overfladeegenskaber,
følsomhed, ynde, vid, dristighed og blu i raffineret koket blan
ding. Da mange af disse damer virkelig har talent, glæder vi
os over dem; kun en Loulou Marcussens forargelige talentløshed
gjør et üblandet frastødende indtryk. Men seiv hos de betydeligste,
Karin Michaelis og Agnes Henningsen, tror man af den ikke
helt gjennemarbeidede form og det ikke altid egte indhold at
kunne slutte, at forfatterinderne kun med sin halve sjæl lever
i sine bøger. Det falder en ind, at Karin Michaelis’ spøgefulde
tilstaaelse: «Jeg vil gjerne have en bunke ros, mens jeg lever .
Naar jeg er død, maa man gjerne bruge mine bøger til at pakke
grønsæbe ind i», maaske har mere gyldighed, end hun alvorlig
talt vil indrømme den. Den eneste af vore skrivende damer,
for hvem kunsten virkelig synes et livsspørgsmaal, er den unge
Thit Jensen, hvis debut «To søs tre» er en baade alvorlig og
evnerig bog; men, hvem ved alvor synes nutildags næsten at
være noget, der taber sig med aarene.
Unegtelig har Karin Michaelis talent, endda meget talent;
men man forbauses atter og atter over, hvor daarlig hun bruger
det. Se hendes to berømteste bøger, «Barnet» og «Lillemor».
Hvilken følsom evne til at leve sig ind i forkuede og svagelige
sjæles spinkelt vildtskydende vekst! Hvilket fintmerkende gehør
for de spæde, dirrende toner, hvori disse væsener nynner frem
deres underlig vibrerende stemninger! Og saa samtidig. Hvilket
hang til grove overdrivelser, der knuser al illusion; og hvilken
overspændthed af sproginstrumentets strenge, saa at de springer
den ene efter den anden med skjærende, ilde klang! Ganske
anderledes sikker er Karin Michaelis, hvor hun skildrer den
lyseste livsglæde som i Ninas breve i «Lillemor». Men natur
ligvis er der sjeldnere og maaske mere værdifulde vekster at
hente frem fra bunden af det menneskelige tungsinds umaade-
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
