Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Balthazar Schnitler: Kongens fæstemø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ballhazar Schnitler.
og fuglene skar frem og tilbage for at hente mad til sine
unger i rederne, oppe under tagskjegget. Det sang overalt
i lutten, hvor øret lyttede hen. Ellers var det just, som dette
passede til det aabne hus, hvorifra Geira, hendes søstre og
Thyra seiv, kun for faa dage tilbage havde jublet høiest ude
i urtegaardens sommerpryd. Olav havde været som den skin
nende sol iblandt dem.
Idag havde huset været lukket, taust og fremmed, med
Geira paa baare. Alt var anderledes. Intet herude passede
mere. Olav stormedeop og ned i urtegaarden. Hun stod sky
borte ved grotten med de duftende jasminer og iagttog hans
rastløse færd.
Saa havde han stanset og lyttet. Med ét bøiede han sig
ned og greb en sten. Med den hev han til en sangfugl, som
nok ærgrede ham med sin kvidrende tunge. Fuglen stupte
til jorden med knækket hals og udspilte vinger.
Thyra havde holdt et skrig tilbage og glemt alt andet i
förargelsen over slig grumhed. Den stakkars fugl —, hvad
kunde den gjøre for det hele!
Olav var gaaet hen, hvor fuglen laa. Han satte hænderne i
siden og stod længe og betragtede den. Ligesaa braat løftede
han derpaa benet og spændte den, høit over buskene, ind i
krattet.
Da kunde hun ikke dy sig længer, i vrede over hans
adfærd. Hun för hen til ham, hun var ikke det spor ræd
for hans øine mere! Lige op i hans ansigt havde hun udtalt
sin afsky over, at han kunde myrde en uskyldig liden sangfugl.
Han havde betragtet hende med et blik, som hun ikke
forstod. Saa greb han om hendes haandled og klemte til.
Aa! Hun kjendte det var ømt endda!
«Det skjønner ikke dul» havde han saa udbrudt. «Det
elendige kræ fortjener ikke at have slige toner i struben.
Det, det, forstaar du, kan jeg ramme med en liden sten
bare! Naa! Alle fugle, som synger, skal udryddes. Kun
ørne, falke og de vildeste haves ensomme storfugle skal
leve og rase over verden! Den elendige skrot der duger ikke
for et stenkast. Hvorfor skal den faa svæve om her og lyve
ens øren fulde? Nei, over trætopperne med den. Saa glem
mes den snart!»
Dermed havde han skjøvet hende ifrå sig og var stormet
ud af urtegaarden.
360
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
