Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B.-R. Aars: Lidt om materialismen - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om materialismen.
ningens «ydre» analogier har bragt en frugtbar og samstem
mende naturforskning igång. Forskningen vil nu gjen
nemføre denne analogi overalt, ogsaa paa vort vilje
liv. Og siger den som Armauer Hansen, at disse antagelser
om stoffet som eneste virkekraft kun er at betragte som
videnskabelige hypoteser eller teorier, saa er der jo ikke «fuld
blods materialisme». Thi saalænge blir der rum for idealis
mens teorier ved siden. Først nåar den siger: vore teorier
er selve sandheden, og udenfor dem kan ingen sandhed gives,
først da stænges der for idealismens teorier, først da opstaar
materialisme.
Den egte materialist behøver ikke at finde sit eget per
sonlige liv meningsløst. Hvis der tilfældigvis i hans liv er
overskud af glæde, en lykkesum større end sorgernes sum,
saa er der endog særdeles god mening i det. Først hvis
modgang og sorg hober sig op for ham i saa store masser,
at døden blir mere kjær end livet, da er det forbi med den
gode mening, der var i livet. Og stiller han sig store, ædle
og fjerne maal, saa vil han kanske altid kunne opretholde
dette overskud af glæde og arbeidslyst, som giver livet indhold.
Hans eget personlige liv. Men helt anderledes med tilværel
sen uden om os seiv. Den er efter materialismen skabt af
blinde kræfter, ikke af seende personligheder. En arbeids
mand, som mennesket nu engang er, kan ikke se paa verden
anderledes end som paa et system af arbeidsmateriale og
«rbeidsredskaber, et system af midler til at udføre hensigter
og planer lige til de fjerneste ideelle maal. Dette at forudse
og tåge udsigt over fremtiden, optaget af vilje, dette er eget
for alt, hvad der er aand, det er det, som i sandhed skiller
mellem, hvad der ser, og hvad der er blindt. Nu lærer den
egte materialisme, at verden helt igjennem er udviklet ved
de blinde kræfters blinde nødvendighed. Dette er, hvad der
ligger i ordet sto f eller materie; lægger man derimod
følelse, tanke og hensigt ind i stoffet, saa er hele ma.
terialismen opløst, sprængt, omdannet. Men er det, som
materialismen lærer, saa er verdensudviklingen, set med
menneskets øie, i dy be ste grund tilfældig. Alt er en
tilfældighed. Ingensteds en plan eller en hensigt.
367
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
