Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - I. Det europæiske krudtmagasin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men nu er omslaget forhaanden.
Frankrig, England og det europæiske anarki.
rundt, vokser langsomt den kroniske frygt for krig. Samtidig
gjennemsuses Europa af bulderet fra vældige storme: folkene
er ikke længer duperet af sine regjeringer, de reiser sig mer og
mer mod diplomatiets udygtighed og herskernes vilkaarlighed.
De vil ikke længer anerkjende, at krigen er en uundgaaelig ting,
eller en slags guddommelig slraf, udsendt over vore hoveder.
Krig er i vore dage anseet som en svøbe, der ikke er mindre
grusom end kolera og pest.
Nationerne, som omsider har faaet øinene op, begynder nu
at drage sine herskere til ansvar. Den fattigste gadefeier er paa
dette punkt strengere end Hobbes eller De Maistre.
Krigen har for ham tabt det sidste anstrøg af sin «gud
dommelige karakter».
Han haanler af dens foregivne göder og negter at se dens
nødvendighed.
Nationerne er naaet frem til skepsis ligeoverfor de bjerge af
nationalhad, som er hobet op ved regjeringernes dumheder.
De stiller sig i ligefrem opposition til de byrder, som disse
kunstig istandbragte fiendtligheder medfører.
Arméernes og militærbudgetternes vekst betragtes næsten
overalt med skræk.
Af og til blir rigtignok folkene hypnotiseret ved sine kri
gerske herskeres logik. Det hænder, at de forbryderske planer,
nabolandene beskyldes for, forblinder deres syn og kvæler deres
fredelige tilbøieligheder.
«Kanonføden» er begyndt at tænke, og den føler sig ikke
længer kaldet til at blive skudt.
Rousseaus udtalelse vinder dybere og dybere greb i den mo
derne samvittighed: «Krig er ikke Ct forhold mand og mand
imellem, men mellem staterne, i hvilke de enkelte mennesker
er fiender ved et tilfælde bare, ikke som mennesker, heller ikke
som borgere, men kun som soldater.»
Antallet af socialiststemmer i et land vokser proportionalt
med rustningerne.
Forbitret over de enorme militæsrudgifter, keiser Wilhelm
paafører landet, svarer det tyske folk med en stadig lidenskabeli
gere sympati for dem, som lover at omstyrte hans farlige luftkasteller.
Under valgene for 1903 vandt de tyske socialister omkring
en million stemmer, og den samme tendens viser sig i de øvrige
europæiske lande.
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
