Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - II. Fredsdrømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrig, England og det europæiske anarki.
De taler om ophævelsen af de staaende arméer og et verdens
forbund af nationerne.
Enkelte af dem drister sig endog til at fremsætte planen om
en europæisk republik.
De, som ser klarere paa tingen, opdager let fantasteriet i
alle disse gigantiske projekter.
Seiv om vi sætter professionelle krigere og deltagere i alle
slags hevnplaner ud af betragtning, vil vi alligevel finde, at de
fleste praktiske mennesker med uvilje vender sig bort fra disse
abstrakte og profetiske syner, som fylder dem med dyb mistillid
til idealisterne. Og dog vokser disses antal dag for dag, uden
at man dog tør gjøre sig haab om, at de i en nær fremtid vil
kunne evne at forandre samfundsordningen. Dertil vil der med
gaa aarhundreder.
Ligeoverfor svaghederne i idealisternes program sætter saa
alle forkjæmperne for «den uundgaaelige, den af forsynet sendte
krig» med desto større frækhed sine teorier og planer, som
de anser for saa udmerkede for sit eget land, men saa skadelige
for nabostaterne.
Der hersker saaledes en beklagelig forvirring under enhver
debat mellem fredsvenner og konservative.
Drømmeren fordrer paa den ene side altfor meget og opnaar
intet, mens paa den anden side den kolossale forskjel mellem
det tusenaarige riges syner og de faktisk foreliggende realiteter
bringer modstanderne til at trække paa skuldrene af de uforbeder
lige, ja forbryderske fantaster. Thi for enhver «patriot» staar
det slig, som om ethvert forsøg paa at svække nationens brutale
kraft maa lede til ulykke. Vi gjør uret i, siger de, at protestere
mod de nødvendige militære ofre. Seiv om disse langsomt
bringer os til den yderste fattigdom, vilde en pludselig afvæb
ning medføre endnu større onder.
Andre paastaar, at troen paa nationernes retfærdighed og
godhed bare er et farligt paradox. Og de lilføier sørgmodige:
«Den menneskelige natur maa først forandres. Siden kan man
tænke paa afvæbning. »
Seiv raænd, som virkelig respekterer fredspartiets store tanke,
ræsonnerer ofte paa denne maade.
Vi trøster os rigtignok med det haab, at arméerne en dag
vil begynde at aftage af mangel paa penge og soldater. Vi har
langt overskredet den grænse, Moltke satte: en soldat paa 100
indbyggere.
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
