Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Finot: Frankrig, England og det europæiske anarki - III. Voldgift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrig, England og det europæiske anarki.
Vi befinder os, hvad internationale spørgsmaal angaar, endnu
paa et primitivt standpunkt, hvor der ikke existerer faste love.
Men der udvikler sig blandt nationerne en overbevisning orn
internationale loves nødvendighed og et ønske om endelig engang
at være færdig med herskernes luner og indfald, skabt af kriger
ske tilbøieligheder eller en fribytterærgjerrighed, der er lige tru
ende for liv som for fredeligt arbeide.
Ud fra disse übestemte tendenser sprang saa den uhyre be
vægelse til gunst for voldgiften.
Siden begyndeisen af det 19de aarhundrede er hundreder af
stridigheder blevet bilagt gjennem voldgiftsdommere og afgjort
ved lov og ret istedetfor med vaabnenes blinde magt.
Enhver afgjørelse er blevet anerkjendt, seiv af dem, som
tabte sagen. Husk bare de tre paa hinanden følgende ugunstige
kjendelser, som Storbritannien har bøiet sig for med en lov
lydighed, der har vakt almindelig beundring.
Men bare frivillig voldgift vil aldrig bringe os til helt rets
lige forhold; den er kun en formildelse af anarkiet; den kan
kun i enkelte tilfælde tilbageholde excesserne, fordi den er saa
altfor afhængig af herskernes forgodtbefindencle, saaledes som
sagerne nu staar.
Men nationerne er begyndt at anerkjende de ordnede til
standes fordele fremfor de lovløse, nåar det gjælder deres gjen
sidige forhandlinger, og den tid er nær, da de langt vil foretrække
den lovlige forhandlings vei, enten det er udenlandske eller inden
landske sager, som skal afgjøres.
Vi maa selvfølgelig klargjøre os forskjellen mellem de bor
gerlige forhold inden en stat og nationernes forhold i hele men
neskehedens liv.
En indenlandsk lov nyder en sanktion, som gjør den obliga
torisk for hver enkelt undersaat, seiv om den ikke er helliget i
bans øine. Men hvorledes kan en slig sanktion skabes eller
hvad der er endnu vanskeligere opretboldes staterne imellem?
Den sanktion, som ikke raader over nogen væbnet styrke
maa hævde sin suverænitet ved hjælp af en endnu mere impo
nerende magt. Den grunder sig paa universalsamvittigheden,
denne nye stormagt, som vokser med nationernes fremskridt og
frihed landene over. Allerede regjeringerne er begyndt at aner
kjende denne nye domstol, som ikke indeholder nogen instanser,
og hvis domme maa søges i pressens opinionsytringer, i borgernes
sammenslutninger og i skribenters og tænkeres opfatninger.
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
