Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud: Jonas Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Aanrud.
afbryder forbindelsen med det levende liv, inderst inde de
egentlige revolutionære aander.
Til disse sjeldne hører übestridelig Jonas Lie, og det er
sikkert derfor om end übevidst at de fleste nu ved
hans jubilæum har tænkt lidet eller intet paa de mange
aar, meget mindre end for ti aar siden, da han var 60. Nu først
begynder det at gaa op for folk, at Jonas Lie altid har været
ung, at det har været tidens og livets farlige og frygtede idéerr
han har tumlet med paa sin egen maade, ligesaa tidlig som
nogen anden foregangsmand; han har ikke været den hygge
lige bedstefar, man en tid troede at se i «hjemmenes digter» r
han har været en mand.
Dermed tør han ogsaa i det store folks bevidsthed faa
en noget rummeligere plads blandt de store digtere, end
han hidtil har havt. Thi skjønt han übestridelig har
været kanske den mest læste, og skjønt hele folkets hyldest
nu er strømmet ham imøde med sj elden enstemmighed, saa
er han ligesom endnu ikke i folks fantasi bleven statue med
klare omrids og fast form han har da heller ikke faaet
nogen der er sikkert endnu dem, der har hyldet ham som
den «hyggelige» kjøkkenskriver.
Det er vel altid saa, at de mest moderne hermed
menes ikke de, som forstaar at være paa moden sjelden
nåar frem til at blive fuldt forstaaet og retfærdig bedømt af
sine samtidige, og det er baade forstaaeligt og undskyldeligt,
at Jonas Lie til sine tider er blevet forstaaelsesløst behandlet
baade af kritik og publikum, og at det endnu vel er de fær
reste, som helt forstaar, hvilken betydelig aand og hvilken
stor kunstner der har indgaaet en uopløselig forbindelse
i ham.
Han har aldrig forstaaet at løsrive sine idéer fra selve
livet og læmpe det liv, han skildrede, efter dem, kunde altsaa
i problemdigtningens tid ikke blive problemdigter, men han
har heller aldrig kunnet se livet objektivt, idéløst, kunde
altsaa heller ikke blive fuldblods naturalist. Han havde der
for i lange tider det uheld ikke at blive paa moden. For
ham var livet, det virkelige liv, en ideens aabenbaring, idé
og virkelighed blev et, han var med andre ord den store
realist. Dette tog det tid at faa øie paa. Han hentede nemlig
næsten altid sine skildringer fra hverdagslivet, som det nu
cngang leves i stilhed af almindelige mennesker. Og det er
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
